Manø, Jonna Wang og Kastor 1950 Tolken i Grønsund

Spring til navigation Spring til søgning

2.-3. nov. 1950 Tolken i Grønsund[redigér | rediger kildetekst]

Den 2. november 1950 på et tidspunkt mellem kl. 16.30 og 18 slukkedes et ledefyr i Tolkedyb ved Grønsunds udmunding i Østersøen mellem Møn og Falster på grund af en ørentvist, som havde sat sig fast i ledefyrets gasventil viste et eftersyn næste morgen.

Imens grundstødte under sydsydøstlig kuling 4 motorgaleaser, hvoraf 3 totalforlis.

  • Bendy var på vej fra hjemstedet Rønne til Vejle lastet med granit da det 2. november efter kl. 22.30 grundstødte på Ny Tolk og alarmerede kl. 23 Lyngby Radio, 2 andre skibe og Marineministeriet varskoedes, men de 3 efterfølgende skibe havde ikke radio, den 3 mand besætning bjærgedes kl. 11.30 af redningsbåden fra Klintholm og indkom kl. 12.15 til Stubbekøbing, skibet kom flot 4. november ved egen hjælp
  • Manø var på vej fra Hammerhavnen til Svendborg lastet med sten, da den 3. november ved 2-tiden grundstødte på Ny Tolk, besætningen optoges ved 8-tiden af bjærgningsdamperen Ægir, blev vrag, må ikke forveksles med et andet skib af samme alder, der indkøbtes til erstatning [1]
  • Jonna Wang var på vej fra hjemstedet Hasle til Korsør lastet med rug, da den 3. november efter kl. 4.45 grundstødte ved Tolkedyb syd for Møn, besætningen optoges ved 8-tiden af bjærgningsdamperen Ægir, skibet var da vandfyldt og kort efter gik masterne overbord og skibet forsvandt
  • Kastor var på vej fra Rønne til Haderslev med lervarer, da den 3. november ved 5-tiden grundstødte på Ny Tolk, skibet kom flot, men var læk og blev atter landsat, da skibet efterhånden fyldtes med vand roede besætningen i jollen ind til Stubbekøbing og ankom kl. 7.30, blev vrag