Jensine Marie 1882 Harboøre Tange
5. aug. 1882 Jensine Marie[redigér | rediger kildetekst]
Jensine Marie af Assens |
NCBS |
Steen, Kappel |
1854-1882 (28) |
87 brt. 1 d. 2 m. |
Rosendahl |
✝ 5 |
I Chr. Langers strandlen på Harboøre Tange inddrev 5. august 1882 ud for havstokken et vrag med bunden i vejret og flot og svajende agterskib, mens forenden tilsyneladende fastholdtes af ankeret, som formodentlig var faldet ud, da skibet kæntrede.
Der drev enkelte stykker grubetømmer i land og et sortmalet navnebræt, som med hvide bogstaver var mærket '...nsine Mar... Assens'. Ved nærmere undersøgelse fandtes ingen skibspapirer, men et brev til Otto Jørgensen fra hans mor i Assens, dateret 7. april 1882.
Det viste sig at være skonnerten Jensine Marie, som med skipper Johannes L. Petersen havde været på vej fra Norge, vistnok Larvik, til Firth of Forth med trælast.
Den 5 mand besætning havde tilsyneladende forladt skibet i bådene, som var borte, men var antagelig omkommet.
Der afholdtes ophugningsauktion 14. september.
- I Lørdags er inddrevet i Chr. Langers Strandlehn paa Harboøre et dødt Skib - Lemvig Avis 7. aug. 1882
- Dødt Skib - Dags-Telegrafen 11. aug. 1882
- Det i Løverdags i Chr. Langers Strandlehn paa Harboøre inddrevne døde Skib, ... - Aalborg Stiftstidende 12. aug. 1882
- Som tidligere meddelt er der under de heftige Storme i forrige Uge ved Harboøre inddrevet et Navnebrædt med Navnet „Assens“ - Lemvig Avis 14. aug. 1882
- En Undersøgelse af det i Chr. Langers Strandlen paa Harboøre inddrevne døde Skib har nu ... - Holstebro Avis 17. aug. 1882
- Ophugningsauktion - Lemvig Avis 12. sep. 1882