Clemmentine 1818 Rødhus

Spring til navigation Spring til søgning

22. april 1818 Clemmentine[redigér | rediger kildetekst]

Den næsten ny prøjsiske galease Clementina/Clementine/Clemmentine med skipper Smith var på vej fra Bergen og Stavanger vistnok til Swinemünde lastet med huder, sild og tran, men blev ved udsejling fra Bergen af lodsen sat på et skær og kom vel af igen.

Alligevel blev skibet så læk i søen, at det var uundgåelig nødvendigt til mandskabets og ladningens frelse at landsætte, hvilket skete 22. april 1818 i Jammerbugt nær Rødhus.

Besætningen og en del af ladningen og inventaret bjærgedes.

Der afholdtes strandauktion 18. maj på strandingsstedet over den indbjærgede ladning af ca. 2000 Buenos Aires-huder, 40 tønder tran og 4-600 tønder norske sild, foruden takkelage, inventar og skrog.

Der var muligvis tale om skipper Georg Smidt fra Elbing. I forlis-regnearket er nævnt forkert dato.