Aster 1998 Nordsøen ud for Klegod

Spring til navigation Spring til søgning

16. okt. 1998 Aster[redigér | rediger kildetekst]

En dansk-bygget coaster, som senere var hjemmehørende på Cypern og muligvis i Ukraine, hvor den kaldtes Aster, var på vej fra Sankt Petersborg til Santander i Nordspanien lastet med fosfor, da den under stiv kuling i Nordsøen fik lækage og meldte alarm til SOK fredag den 16. oktober 1998 kl. 4.

Skibet befandt sig 7 km ud for Klegod nordvest for Hvide Sande, da det lidt før kl. 5 samme morgen sank i løbet af få minutter, mens redningsbåden Emile Robin fra Hvide Sande så til. Der opfiskedes 8 ukrainske og russiske søfolk, hvoraf 3 var døde, men 3 andre forsvandt og gik formentlig ned med skibet. Eftersøgningen efter overlevende indstilledes samme eftermiddag.

Skibet mistænktes for olieforurening langs kysten, men ved senere dykkerundersøgelse fandtes hverken spor efter olieudslip fra vraget eller ligene af de 3 savnede søfolk.

Tidsskrift