Anders Werner 2003 Bælthavet ved Sydlangeland

Spring til navigation Spring til søgning

21. sep. 2003 Anders Werner[redigér | rediger kildetekst]

Et oprindelig i Goedereede i Sydholland hjemmehørende fiskerskib ombyggedes 1976 af Smit-Tak til slæbebåd og solgtes 1989 til Svendborg, hvor det omdøbtes Søløven, som år 1996 solgtes til Dansk Dykker Entreprise i Århus og omdøbtes Anders Werner.

Anders Werner havde i Nyborg lagt uvirksom et par år, da den 20. september 2003 kl. 16.45 med kort varsel afsejlede mod Femern Bælt for at overtage bugsering af en 80x20 meter flydedok, som med den mindre slæbebåd Malou 16. september var afsejlet fra Marstal mod Letland, men var på vej retur til Marstal efter i hårdt vejr at være blevet afvist i Nakskov, hvor flydedokken var uønsket.

Mandskabet på Anders Werner bestod af værftsejer Finn Galatius fra Scanyard i Marstal, som var søn af skibsreder Ole Galatius, der ejede flydedokken, og desuden var der en skibselektriker og en ikke-professionel navigatør.

Lidt efter midnat skulle Anders Werner overtage bugseringen syd for Ristinge på Langeland, da sikringerne gik og trossen sprang og endelig stødte slæbebåden så hårdt mod flydedokken, at slæbebåden blev læk.

Den 3 mand besætning slog alarm over Lyngby Radio og blev fra redningsbåden opsamlet af den tyske coaster Brake, der landsatte dem i Kiel.

Anders Werner sank kl. 4 og flydedokken kom med en stor tysk slæbebåd til Rostock.

På grund af Anders Werners hastige afrejse var der ikke styr på papirerne lige fra sikkerhedstilladelse, forsikring, ejerforhold og til mandskabets søkyndighed, hvorfor der fremkom en særegen påstand om, at slæbebåden dagen efter forliset skulle være solgt til den uheldige værftsejer for 1 million kr. Værftsejeren påstod derimod, at slæbebåden var bareboatchartret for 14 dage og tilbød 200.000 kr i erstatning.

Hvordan sagen endte er ikke oplyst.