Tysk vandflyver 14. juli 1937 Femern Bælt

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

14. juli 1937 Femern Bælt[redigér | rediger kildetekst]

En vandflyver fra den tyske luftmarines flyveskole ved Damgarten-Pütnitz i Forpommern lettede 14. juli 1937 ved 14-tiden sammen med flere andre fly og fløj til Kiel, hvorfra den straks returnerede sammen med et andet fly. Ved 15.30-tiden fik flyet pludselig problemer og styrtede ned fra ½ km højde i Femern Bælt omtrent midtvejs mellem Rødbyhavn og Femern.

Ulykken observeredes bl.a. af brødrene Hansen fra Kramnitse i fiskerbåden Haabet, som efter ½ time ankom til ulykkesstedet vejledt af et andet fly, som kredsede over stedet, og reddede flyets observatør, der alvorligt såret svømmede mellem vragresterne. Han havde i mellemtiden ikke set spor til piloten, som var forsvundet under nedstyrtningen og måtte være druknet.

Den overlevende 22-årige obergefreiter Thielmann/Thielemann, som havde sår i hovedet, et par brækkede ribben, kvæstet skulder og hjernerystelse blev i Rødbyhavn tilset af en læge og indlagdes på Rødby sygehus, hvorfra han et par uger senere udskrevedes. Han kendte ikke navnet på den ca. 20-årige pilot og kunne ikke oplyse flyets nummer.