Sværdfisken april 1801 Københavns Red
Sværdfisken[redigér | rediger kildetekst]
| Sværdfisken |
| Krabbe, Gammelholm |
| 1764-1801 (37) |
| S. Sommerfeldt |
| 233 læst 3 m. 18 k. |
| Orlogsbasen |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| ✝ 18+4 ♥ (140) (15 sårede) |
| 1 ⛵ |
Defensionsskonnerten Sværdfisken byggedes 1764 til normeret 150 mand besætning og 18 stk. 24-pundige kanoner og blev vistnok efter efter ombygning i 1784 eller 1793 anvendt til transport af kanoner.
2. april 1801 Kongedybet mellem Cronborg og Jylland[redigér | rediger kildetekst]
Under slaget på Reden 2. april 1801 var den i Kongedybet under kommando af sekondløjtnant Søren Siemensen Sommerfeldt som skytpram med ialt 176 mand besætning.
Den kæmpede tappert med blandt andet Ardent indtil ⅓ af mandskabet var ukampdygtig og alle kanoner ødelagt, så 31 sendtes i land med bådene inden de resterende kl. 14.30 overgav sig.
april 1801 Københavns Red (Hollænderdybet?)[redigér | rediger kildetekst]
Vraget afbrændtes af fjenden og kan være identisk med det i 1846 undersøgte vrag XX i Hollænderdybet nord for Ryggen, men det kan også være Søhesten.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til sekondløjtnant S.S. Sommerfeldt og den sårede månedsløjtnant H.N. Randleff, samt 4 sølvmedaljer.
- Mindeskrift i Anledning af Hundredaarsdagen for Slaget paa Reden den 2. April 1801, af P.C. Bundesen, Tidsskrift for Søvæsen 1901, s. 173 [1]
- Vragene i Øresund af danske krigsskibe fra 1801 og 1807, af Hansen & Bjerg, Marinehistorisk Tidsskrift 1974
- Modtagerne af medaljen for slaget på Reden 2. april 1801, af Peter J. Jørgensen (1976)