St. Carmo & St. Domingo 1781 Dragør

Spring til navigation Spring til søgning

ca. sep. 1781 St. Carmo & St. Domingo[redigér | rediger kildetekst]

En portugisisk fregat opkaldtes efter Nossa Senhora do Carmo (Jomfru Maria) og Dominikanerordenens grundlægger Dominicus.

På vej fra hjemstedet Lissabon til Sankt Petersborg betalte skipper Thomas Antonio Ferra Campos/Carros 16. juni 1781 sundtold for blandt andet vin, men på hjemrejsen indstrandede senest 21. september 8 mil fra København, hvor det frygtedes, at skibet ville gå tabt.

Ud fra forskellige avisartikler kan det se ud som om skibet på hjemrejsen først var strandet ved Simrishamn, som vel er 8 svenske mil fra København og hvor besætningen bjærgedes, men senere igen er indstrandet ved Dragør, hvor der 17. december afholdtes auktion over bjærget takkelage og redskaber.