Olga 1897 Skiveren
Spring til navigation
Spring til søgning
15.-17. nov. 1897 Olga[redigér | rediger kildetekst]
Olga af Korsør |
1871-1897 (26) |
54 brt. 44 rt. 2 m. |
♥ 3 |
Galeasen Olga med skipper N.P. Hansen afsejlede 14. november 1897 fra Larvik med 27 stander trælast bestemt for Nørre Sundby og satte næste morgen kurs mod Skagen.
Om eftermiddagen havde skibet arbejdet sig læk, så der måtte pumpes og kl. 17 var der 1 meter vand i lastrummet. Dækslasten kastedes overbord, men under arbejdet kæntrede skibet og kl. 20 brækkede masterne, hvorefter skibet rettede sig noget.
Den 3 mand besætning klyngede sig fast på bedste måde og reddedes 16. november kl. 6 ud for Hirtshals i forkommen tilstand og med besvær af skonnerten Evelina af Mariehamn, som landsatte dem i København.
Vraget flød på lasten og inddrev natten til 17. november ved Skiveren.
- Galease „Olga“ af Korsør, Kapt. Hansen, er i Nat indfanget paa Skiveren Strand - Aalborg Amtstidende 17. nov. 1897
- Bekendtgørelse - Korsør Avis 24. nov. 1897
- Strandinger i Skagens Tolddistrikt i 1897 - Aalborg Stiftstidende 14. jan. 1898