Mercurius 1947 Pirupshvarre
25. nov. 1947 Mercurius[redigér | rediger kildetekst]
Mercurius af Karlstad |
SFMR |
Götaverken, Gøteborg |
1917-1947 (30) |
567 brt. |
Løkkenhistorie |
Vragguiden |
Wrecksite |
♥ 14 |
Det svenske dampskib Mercurius var på vej fra hjemstedet Karlstad til Antwerpen lastet med stykgods, deriblandt jernerts, feltspat og 641 ton papir i store ruller, men lå fra 24. november 1947 kl. 0.30 underdrejet under hård sydvestlig kuling ud for Hanstholm.
Problemerne begyndte kl. 2.30 med bagbord slagside og senere konstateredes, at 2 ballasttanke var læk og styringen var væk. Der afgaves nødsignal og ved 9-tiden gjordes 2 redningsbåde klar. Vinden drejede om i nordvest og friskede op til storm.
Der forsøgtes at få styr på skibet ved at sætte maskinen igang, men ved 19-tiden måtte den standses pga. indtrængende vand, hvorefter skibet hjælpeløst drev mod land i Jammerbugt med tiltagende bagbord slagside.
Lidt efter midnat tog skibet grunden første gang og kl. 0.30 blev det stående på anden revle ca. 300 meter fra land lidt syd for Pirupshvarre.
Redningsbåden fra Løkken nåede ca. kl. 9.30 ud og optog med besvær den 14 mand besætning, som landsattes ved 11-tiden.
- Svensk Skib strandet ved Løkken - Tidsskrift for Redningsvæsen 1947, nr. 12
- Svensk Hædersgave til danske Redningsmænd i Løkken - Tidsskrift for Redningsvæsen 1948, nr. 7
- Den sidste, store stranding ved Blokhus, af Tage Klitgaard Svenningsen, Vendsyssel Årbog 2010