Marie Sophie 1880 Narvabugten

Spring til navigation Spring til søgning

4. dec. 1871 Læsø Nordøst[redigér | rediger kildetekst]

Den norske galease Marie Sophie (vist ikke Margrethe Elisabeth) med skipper Arre/Aarre var på vej fra Bergen til Gøteborg lastet med 600 tønder sild og et parti stokfisk, da den under snestorm natten til 4. december 1871 strandede på nordøstsiden af Læsø nær land.

Raketapparatet benyttedes for første gang uden nytte, så i stedet gik nogle bjærgere ud i en lille jolle og reddede mandskabet, hvoraf en mand led af koldbrand i den ene hånd.

Den i 1870 anskaffede tunge redningsbåd i Østerby anvendtes ikke og blev i hus.

Skibet solgtes til Nykøbing Mors og repareredes.

7. juni 1880 Narvabugten[redigér | rediger kildetekst]

Med skipper L. Thomsen Bisgaard var skibet på vej fra København til Narva i ballast for at laste rug til Kolding, da det under vestlig pålandsstorm 7. juni 1880 drev i land i Narvabugten 50 sømil fra Narva.

Besætningen reddedes ved hjælp fra kystbeboerne.

Skibet løb fuld af vand og blev efter kondemnering ophugget.