Marie Magdalene 1858 Husby

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

31. okt. 1858 Marie Magdalene[redigér | rediger kildetekst]

Den oldenborgske kuf Marie Magdalene/Magdalene Marie med skipper Johann Thaden Oltmanns var på vej fra Kristiansand til Bremen lastet med 350 tylter fyrrebrædder, da den 31. oktober 1858 ved middagstid indstrandede ved Husby.

Redningsbåden fra Vedersø bjærgede 3 mand af besætningen i land, hvorimod skipperen ikke ville forlade skibet og først efter flere timers forløb reddede sig selv i land.

Ladningen og en del inventar og skibsredskaber bjærgedes, men den 4. november var skibet aldeles ituslået i havstokken.