Mariane 15. jan. 1918 Skagerrak ud for Kristiansand

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

15. jan. 1918 Mariane[redigér | rediger kildetekst]

Galeasen Mariane med skipper Rasmus Marius Larsen afsejlede 13. januar 1918 fra Halmstad med 31 stander trælast bestemt for Hull, men i snetykning 15. januar ved 5-tiden på styrmandens vagt skete en eksplosion ved forskibet formentlig ved kollision med en sømine, så der hurtigt trængte vand ind.

Den 4 mand besætning kaldtes på dæk var ved at gøre redningsbåden klar, da en ny eksplosion ramte midtskibs. De gik i den utætte båd og indkom kl. 8 til et skær mellem Mandal og Søgne i Vest-Agder, hvor båden drev væk og de opdagedes af en mand, som kl. 13 bjærgede dem ind til Salthaug.

Samme morgen drev vraget også ind i nærheden og slæbtes af nogle motorjoller ind på grundt vand for anker. Det blev kondemneret og solgt på auktion.