M.C. Holm 31. dec. 1914 Vestlige Nordsø

Spring til navigation Spring til søgning

31. dec. 1914 M.C. Holm[redigér | rediger kildetekst]

Et ståldampskib opkaldt efter D/S Nordens afdøde grundlægger Mads Christian Holm afsejlede 2. december 1914 med kaptajn Marius F. Madsen fra Savannah i Georgia lastet med 3400 ton fosfat og bomuld bestemt for København og standsedes juleaften af en britisk krydser, som beordrede det til St HelensIsle of Wight og nærmere undersøgelse i Downs i East Sussex, hvorefter der fortsattes langs Englands østkyst.

Fra Flamborough Head meldtes natten til 31. december om søminer ud for Scarborough, hvorfor farten nedsattes, men kort efter farten ved daggry var sat op, skete kl. 8.06 eksplosion under styrbord side, som sendte en vandsøjle højt i vejret.

Den 20 mand besætning reddede sig i løbet af 4 minutter i 3 både, hvorved fyrbøder Johnsen skadede nogle fingre og da kaptajnen forlod skibet begyndte søerne at bryde ind over agterdækket. Skibet væltede 15 minutter senere over på den ene side, så forskibet rejste sig og det sank ned på 36 meter vand.

Kort efter optoges besætningen af London-damperen Harpalus/Harpulus, der samme dag landsatte dem i Newcastle. En del af dem hjemkom til København med DFDS-damperen Ekspres.