Kimta 1949 Haugesund: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
m (1 version importeret)
m (Robot: Automatisk erstatning af tekst: (-[[Kategori:Trælast fra Østersøen| +[[kategori:Træ fra Østersøen|))
Linje 42: Linje 42:
[[Kategori:Partrederi på Tåsinge]]
[[Kategori:Partrederi på Tåsinge]]
[[Kategori:A.E. Sørensen]]
[[Kategori:A.E. Sørensen]]
[[Kategori:Trælast fra Østersøen| 1949-01-30]]
[[kategori:Træ fra Østersøen| 1949-01-30]]
[[kategori:Nordlige Nordsø| 1949-01-30]]
[[kategori:Nordlige Nordsø| 1949-01-30]]
[[kategori:Rogaland| 1949-01-30]]
[[kategori:Rogaland| 1949-01-30]]

Versionen fra 15. aug. 2021, 04:38

30. jan. 1949 Kimta[redigér | rediger kildetekst]

Skonnerten Christian tilhørte et partrederi i Troense og ombyggedes 1931 til motorskonnert. I 1944 kom den til Nørresundby og 1947 til København, hvor den omdøbtes Kimta og året efter solgtes den til A.E. Sørensen i Svendborg.

Skibet var med skipper Jørn Eggert Benzon på vej fra Kotka i Sydfinland til Thorshavn med 109 stander trælast, men opholdt sig i 2 måneder i Frederikshavn for at få udbedret en maskinskade og på den videre rejse fik det i hårdt vejr 22. december lækage agterude og nogle maskinlejer løb varme.

Efter reparation i Haugesund og afventning af gunstigt vejr fortsattes 29. januar 1949 kl. 10.30 mod Færøerne, men i løbet af aftenen friskede vinden fra syd og sprang senere om i vest og vindstyrken øgede til storm med byger af orkanagtig styrke.

Dagen efter kæntrede det tilsyneladende vest for Haugesund, idet motorskibet Sirafjord 31. januar ved 10-tiden bjærgede en del trælast og en tom tømmerflåde ca. 1 sømil nordøst for øen Urter ud for Bjørkevær og tilkaldte kystvagten, som efterfølgende fandt vraget af Kimta drivende med bunden i vejret omgivet af master og andre rundholter. Den 7 mand besætning var forsvundet og måtte være omkommet.

Vraget slæbtes ind til Feøy, hvor det bragtes på ret køl. En undersøgelse viste, at hele dækslasten, der havde været ca. 1,8 m høj, var borte, at alle røstjernene om styrbord enten var revet ud af skibssiden eller brækket ved den øverste bolt, at røstjernene om bagbord alle var vredet forefter, samt at 3 surringsøjebolte var revet op.

Der konkluderedes, at kæntringen antagelig skyldtes vejrforholdene og muligvis fordi stabiliteten var blevet forringet ved at dækslasten under den lange rejse var blevet vandtrukken.