KZ-III OY-DHO 1. feb. 1953 Yding Skovhøj
1. feb. 1953 Yding Skovhøj[redigér | rediger kildetekst]
OY-DHO |
KZ-III № 68 |
1946-1953 |
Aviation Safety |
Et SAI KZ III propelfly tilhørende Sylvest Jensens flyveskole og stationeret i Ålborg lettede 1. februar 1953 kl. 9.20 med den 24-årige kontorassistent Peter Grønbæk Jensen fra Hasseris, som til daglig arbejdede i forsikringsselskabet Fremtiden, men havde til hensigt at opgradere sit flyvecertifikat til erhvervsflyvning.
Inden afgang havde han indtegnet sin planlage rute til Beldringe på Fyn og retur til Ålborg på et generalstabskort, men pga. lavt skydække kom han så langt ned ved Yding Skovhøj, at han ramte den på stedet kun en måned tidligere opførte 52 meter høje radarmast, der knækkede som en tændstik, ligesom flyet faldt ned i skoven og knustes.
Tililende fandt piloten hårdt kvæstet med bl.a. kraniebrud, men en læge fra Østbirk kunne intet stille op udover at give ham en indsprøjtning og han døde i ambulancen på vej til Skanderborg sygehus.
En lille hvide maskot, som havde været anbragt på instrumentbrættet foran piloten, fandtes uskadt.
Der ville formentlig blive rejst erstatningskrav mod Sylvest Jensen for ødelæggelse af den 1 million kr. dyre mast, men på den anden side hævdedes, at mastens afmærkning siden kort efter opstillingen ikke havde været i orden.
- Flyver mod Radiomast i tæt Taage - Horsens Avis 2. feb. 1953
- En aalborgensisk sportsflyver mod 52 meter høj radarmast i Yding skov - Aalborg Amtstidende 2. feb. 1953
- Sportsflyver dræbt: Fløj mod Radiomast - Nationaltidende 2. feb. 1953
- Ung flyver kolliderede i tæt tåge med radartårn - Social-Demokraten 2. feb. 1953