Jürgen 1913 Thyborøn Kanal

Version fra 8. apr. 2023, 01:00 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Text replacement - "-09-0" to "-9-")
Spring til navigation Spring til søgning

13. aug. 1913 Jürgen[redigér | rediger kildetekst]

Den hannoveranske kuf Jürgen var på vej fra Methil i Skotland til Krik lastet med kul, men da lodsen under nordvestlig storm 13. august 1913 ikke kom ud, forsøgte skipper U. Ulpts selv at sejle ind i Thyborøn Kanal

Under indsejlingen tog skibet grunden uden dog at blive stående, men mistede roret, drev syd efter og grundstødte kl. 9.30 ud for Thyborøn by.

Den 3 mand besætning bjærgedes med raketapparatet fra Thyborøn og skibet blev vrag.

Der afholdtes strandauktion 5. september over bjærget inventar, skibsskroget og iværende ladning af oprindelig 160 m³ kul.