Hope 1872 Nyord

Spring til navigation Spring til søgning

13. nov. 1872 Hope[redigér | rediger kildetekst]

Den engelske jernbark Hope var på vej fra Fraserburgh i Skotland til Danzig lastet med sild i tønder, da den under stormfloden 13. november 1872 strandede eller landsattes i nordenden af Ulvshale Løb ved nordøsthjørnet af Nyord enge, hvorved den skal have været tæt på at påsejle paketten Castor.

Hele den 8 mand besætning omkom i forsøg på at komme i land i skibsbåden. Et af de inddrevne lig identificeredes ud fra en tatovering på venstre arm som den 24-årige Alexander Sim fra Fraserburgh.

Der bjærgedes over 2000 tønder sild, som skulle afsendes til bestemmelsesstedet.

Skibet skal senere være bjærget og sejlet af en skipper Friis, hvis hustru var fra Nyord.

Først år 1900 opsattes på Nyord kirkegård en mindesten over de 8 engelske sømænd, som omkom på Nyords enge i stormfloden. Den skal være opstillet på en fællesgrav over 5 personer og 5 andre lig, der fandtes noget senere blev begravet i en anden grav i nærheden. Ingen af begravelserne er noteret i kirkebogen. [1]

Nyere avis