Grønlandsk militærflyulykke: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
Linje 120: Linje 120:
Flyet skal være udstillet på [[Musée de l'air et de l'espace]] i Paris, men oplysningen er muligvis fejl.
Flyet skal være udstillet på [[Musée de l'air et de l'espace]] i Paris, men oplysningen er muligvis fejl.


==== 26. dec. 1953 [[Narsarsuaq Air Base]] ====
==== 27. dec. 1953 [[Narsarsuaq Air Base]] ====
{{Fl
{{Fl
| reg=[[United States Air Force|USAF]] 51-063
| reg=[[United States Air Force|USAF]] 51-063
| år=[http://joebaugher.com/usaf_serials/1951.html 1951]-1953
| år=[http://joebaugher.com/usaf_serials/1951.html 1951]-1953
| asn=19540101-0
| asn=19540101-0
| liv=
}}
}}
Et USAF [[Grumman HU-16 Albatross|Grumman SA-16 Albatross]] [[amfibiefly]] blæste i fjorden ved [[Narsarsuaq Air Base|Narsarsuaq]] vistnok 26. december 1953 og erklæredes 1. januar 1954 totalskadet.
{{Fl
| reg=[[United States Air Force|USAF]] 51-057
| år=[http://joebaugher.com/usaf_serials/1951.html 1951]-1953
}}
Under et pludseligt vejrskifte 26. december 1953 til tøvejr og opkommende storm næste dag blev landingsbanen i [[Narsarsuaq Air Base|Narsarsuaq]] spejlglat, så gymnastiksalens tag blæste af og 3 USAF [[Grumman HU-16 Albatross|Grumman SA-16 Albatross]] [[amfibiefly]] løftedes op af deres stopklodser og skred rundt på banen.
 
Det ene fly bakkede ind i fundamentet til flyvetårnet og videre ind i Base Operations, mens et andet ramte en parkeret tankvogn, der væltede.
Begge flyene totalhavarerede.


Et tilsvarende fly med nummer 51-057 blev skadet under samme storm sammesteds.
Et 3. fly skred nedad banen i retning af fjorden og bakkede 300 meter ud over isen, hvor det sank i en våge og blev hængende nogle dage inden det forsvandt helt under overfladen.
[http://tidsskriftetgronland.dk/archive/1993-4-Artikel01.pdf]


==== 22. feb. 1954 Indlandsisen ved [[Narsarsuaq Air Base|Narsarsuaq]] ====
==== 22. feb. 1954 Indlandsisen ved [[Narsarsuaq Air Base|Narsarsuaq]] ====

Versionen fra 5. sep. 2022, 03:45

Flyulykkerne skete som regel i forbindelse med de amerikanske luftbaser, som byggedes i Grønland under 2. verdenskrig og som bortset fra Thulebasen senere blev overladt til danske eller grønlandske myndigheder:

Udenlandske militærflyulykker i Grønland efter 2. verdenskrig[redigér | rediger kildetekst]

United States Army Air Forces (USAAF) omdannedes 18. september 1947 til United States Air Force (USAF). Se også grønlandsk krigsflyulykke og grønlandsk helikopterulykke.

10. juni 1945 Davisstrædet[redigér | rediger kildetekst]

Et canadisk bygget fly af typen de Havilland DH.98 Mosquito FB.26 lettede 10. juni 1945 fra Goose Bay på en overflytningsflyvning til RAF i Storbritannien, men forsvandt inden mellemlanding i Narsarsuaq.

Den 2 mand civile canadiske besætning omkom vistnok i Davisstrædet.

9. aug. 1945 Fiskenæsset/Qeqertarsuatsiaat[redigér | rediger kildetekst]

Et USAAF-fly af typen Boeing B-17 Flying Fortress fra 1st Arctic Search and Rescue Squadron var på vej fra Narsarsuaq til Marrak Point (Bluie West Four nord for Fiskenæsset/Qeqertarsuatsiaat) i Vestgrønland, da det under flyvningen 9. august 1945 ramte jorden nær bestemmelsesstedet, der er godt 100 km syd for Nuuk.

Pilotens navn var Robert R. Dobson og der var ingen overlevende.

4. april 1947 Narsarsuaq Air Base[redigér | rediger kildetekst]

Et USAAF-fly af typen North American AT-6C Texan udrustet med skihjul havarerede under takeoff fra Narsarsuaq Air Base 4. april 1947.

Piloten var Donald W. Root.

9. dec. 1948 Indlandsisen[redigér | rediger kildetekst]

Et USAF-fly af typen Douglas C-47A-35-DL på vej til Narsarsuaq fik 9. december 1948 motorproblemer og nødlandede på Grønlands indlandsis 125 miles nord for bestemmelsesstedet.

Der var 7 mand ombord og piloten James V. Prevost slog hovedet.

13. dec. 1948 Indlandsisen[redigér | rediger kildetekst]

Et fly af typen Boeing SB-17G Flying Fortress med 9 ombord udsendtes for at redde besætningen fra Douglas C-47'eren, men sank under landingen ned i den løse sne, så venstre landingsstel kollapsede og en maskine revedes af. Piloten var Charles L. Ferguson.

Vistnok 6 timer efter landingen vovede en mand af den frysende besætning fra C-47 Skytrainen sig over til den flyvende fæstning, hvor der var varme og han gik tilbage og hentede de øvrige.

Til redning af de vistnok 16 strandede flyvere sendtes bud til 10th Air Rescue Squadron, som i Goose Bay indkaldte 2 stk. Waco CG-15 glideplan. Det ene var omdirigeret fra Robins Air Force Base i Georgia via Westover.

Hængende efter C-54 slæbefly blev glideplanerne hver med 2 mand besætning og plads til 10-12 passagerer slæbt afsted og landede med nogle dages mellemrum ved ulykkesstedet. Begges forsøg på at bliver trukket op igen mislykkedes, da slæbetovet sprang. Det sidste forsøg var 25. december.

Et andet Douglas C-47-fly udstyret med ski og raketter til en hurtigere start rekvireredes 27. december og ankom via Sondrestrom Air Base 31. december til ulykkesstedet. Efter 38 minutter på isen lettede den igen med alle nødstedte, der via Narsarsuaq og Goose Bay ankom til New York. [a 1]

26. marts 1952 Thule Air Base[redigér | rediger kildetekst]

Et USAF-redningsfly af typen Douglas SC-47A totalhavarerede 3 km øst for Thule Air Base 26. marts 1952.

Piloten var Billy F. Dula.

5. sep. 1952 Tigssaluk vest for Narsarsuaq[redigér | rediger kildetekst]

Et USAF-fly af typen Douglas C-47A-85-DL med pilot Ralph E. Johnson var på vej fra Newfoundland til Narsarsuaq, da det 5. september 1952 løb tør for brændstof og nødlandede i skærgården ved Tigssaluk på nordsiden af øen Toornaarsuk nord for Arsuk i Vestgrønland ca. 150 km vest for Narsarsuaq.

I eftersøgningen deltog en amerikansk SA-16 Albatross redningsfly fra Narsarsuaq og andre fly fra Keflavik og Goose Bay, men nødsignalet opfangedes først af den danske Catalina 856 fra Luftgruppe Vest stationeret i Narsarsuaq.

Ved at pejle sig frem til signalet landede Catalinaen 7. september tidligt om morgenen ved Tigssaluk og samlede de 5 forkomne amerikanere ved hjælp af Catalinaens gummibåd, hvorefter de bragtes til Marinestation Grønnedal og dagen efter til Narsarsuaq. [1]

20. juli 1953 Etah i Nordvestgrønland[redigér | rediger kildetekst]

Mandag den 20. juli 1953 ødelagdes et fly af typen Douglas C-47B-10-DK ved en ulykke 19 km øst for Etah i Nordvestgrønland.

Piloten var Dowd L. Cooper. [2]

Flyet skal være udstillet på Musée de l'air et de l'espace i Paris, men oplysningen er muligvis fejl.

27. dec. 1953 Narsarsuaq Air Base[redigér | rediger kildetekst]

Under et pludseligt vejrskifte 26. december 1953 til tøvejr og opkommende storm næste dag blev landingsbanen i Narsarsuaq spejlglat, så gymnastiksalens tag blæste af og 3 USAF Grumman SA-16 Albatross amfibiefly løftedes op af deres stopklodser og skred rundt på banen.

Det ene fly bakkede ind i fundamentet til flyvetårnet og videre ind i Base Operations, mens et andet ramte en parkeret tankvogn, der væltede. Begge flyene totalhavarerede.

Et 3. fly skred nedad banen i retning af fjorden og bakkede 300 meter ud over isen, hvor det sank i en våge og blev hængende nogle dage inden det forsvandt helt under overfladen. [3]

22. feb. 1954 Indlandsisen ved Narsarsuaq[redigér | rediger kildetekst]

Et USAF-fly af typen Douglas C-47D fra Narsarsuaq Air Base med piloten Gilbert F. Guttrich ødelagdes 22. februar 1954 under skilanding ved kanten af indlandsisen 56 km østnordøst for Narsarsuaq. [2]

Se også ulykken 14. april 1955 sammesteds.

april 1954 Nordvestgrønland[redigér | rediger kildetekst]

En Consolidated PBY-5A Catalina brændte i april 1954 vistnok i Nordvestgrønland eller muligvis på Ellesmere Island vest for Thule, som gps-koordinaterne antyder.

6. maj 1954 Nordgrønlands indlandsis[redigér | rediger kildetekst]

Et USAF-fly af typen Douglas C-47B-1-DK med pilot Gerald S. Brownell havarerede 6. maj 1954 et klassificeret sted nær Thule, som skal være 191 miles/306 km øst for Thule Air Base på indlandsisen.

Datoen 3. september 1954 er også oplyst, men er vistnok forkert.

1. okt. 1954 Narsarsuaq[redigér | rediger kildetekst]

Piloten George A. Klein overlevede, da han 1. oktober 1954 nødlandede et militærfly af typen de Havilland Canada L-20A Beaver 20 km sydvest for Narsarsuaq. [4] [3]

Samme fly skal 7. december 1970 være styrtet ned ved Burlington (Vermont) pga. is på vingerne og alle 5 ombordværende omkom. [5] [6] [7]

2. dec. 1954 Narsarsuaq[redigér | rediger kildetekst]

En USAF Lockheed T-33 (Shooting Star) fra 82nd Fighter Interceptor Sq. (528th Air Defense Group) havde 2. december 1954 et uheld ved Narsarsuaq, men blev repareret og i januar 1955 overflyttet til en anden eskadrille.

28. dec. 1954 Thulebasen[redigér | rediger kildetekst]

En USAF-jetfly af typen Northrop F-89C-40-NO Scorpion fra 74th Fighter Squadron (64th Air Division) havarerede 28. december 1958 under takeoff fra Thulebasen.

14. april 1955 Indlandsisen ved Narsarsuaq[redigér | rediger kildetekst]

Et fly af typen Douglas SC-47D havarerede 14. april 1955 på indlandsisen 56 km sydøst for Narsarsuaq, da dens påmonterede ski kørte i en spalte.

Piloten var Richard W. Etter.

Må have noget at gøre med ulykken 22. februar 1954 sammesteds.

19. april 1955 Narsarsuaq[redigér | rediger kildetekst]

Et USAF-jetfly af typen North American F-86F-25-NH Sabre havarerede 19. april 1955 nær Narsarsuaq.

25. okt. 1956 Indlandsisen i Nordvestgrønland[redigér | rediger kildetekst]

Den 25. oktober 1956 havarerede vistnok et sølvfarvet transportfly af typen Fairchild C-119 Flying Boxcar 4 km ret nord for N-34 sitet i Nordvestgrønland.

19. dec. 1956 Thule Air Base[redigér | rediger kildetekst]

Et rednings-amfibiefly af typen Grumman SA-16A Albatross havarerede og ødelagdes 15 sømil sydøst for Thulebasen i 1300' linjen den 19. december 1956.

29. juli 1957 Indlandsisen ved Thule Air Base[redigér | rediger kildetekst]

En de Havilland Canada DHC-2 Beaver havarerede den 29. juli 1957 på indlandsisen øst for Thulebasen og blev efterfølgende trukket over isen 100 km mod vest til Camp Tuto.

21. juli 1958 Nordgrønlands indlandsis[redigér | rediger kildetekst]

En Douglas C-54 Skymaster havarerede 21. juli 1958 midt på Nordgrønlands indlandsis.

Vraget brugtes som øvelsesmål.

1960 Lake Ferguson[redigér | rediger kildetekst]

Et USAF-amfibiefly af typen Grumman SA-16 Albatross havarerede i 1960 og sank vistnok på dybt vand i Lake Ferguson sydøst for Søndre Strømfjord.

marts 1964 Narsarsuaq Lufthavn[redigér | rediger kildetekst]

Et fotorekognosceringsfly af typen Northrop F-15B Reporter havde et uheld i marts 1964 nær Narsarsuaq Lufthavn og landede vistnok på indlandsisen, hvor det skal være forblevet intakt. [8]

2. juli 1972 Narsarsuaq Lufthavn[redigér | rediger kildetekst]

Et fly af typen Douglas C-47 blev 2. juli 1972 forladt i Narsarsuaq Lufthavn pga. motorproblemer og ødelagt under storm.

20. aug. 1986 Sondrestrom Air Base[redigér | rediger kildetekst]

Et gruppe på 4 tyske marinefly af typen Lockheed RF-104G Starfighter var den 11. august 1986 fløjet afsted på en såkaldt farvel-flyvning til Moffett Field-flådebasen i den sydlige ende af San Francisco Bay i Californien, men på hjemturen fik et af flyene fejl på et af sine hydrauliske systemer og måtte nødlande i Sondrestrom Air Base. [4]

Flyet kom ikke på vingerne igen, men blev adskilt og fragtet hjem i et Transall C-160-transportfly.

10. jan. 2010 Nuuk[redigér | rediger kildetekst]

Et amerikansk rekognoscerings- og radiofly stationeret i Iqaluit (Frobisher Bay) på Baffin Island i Canada, havde været i Tyskland, men fik på tilbagevejen problemer med en lækkende brændstoftank i cockpittet, og de 2 piloter valgte at nødlande i Nuuk. [a 2]

? Narsarsuaq[redigér | rediger kildetekst]

Et fly af typen Republic F-84 Thunderjet havarerede eller nødlandede på et ukendt tidspunkt i nærheden af Narsarsuaq i Sydgrønland.

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

Samtidig avis