Grønland-forlis: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
Ribewiki>Hp
mNo edit summary
 
m (Text replacement - "* [https://www2.statsbiblioteket.dk/" to "* [//www2.statsbiblioteket.dk/")
 
(74 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
== Liste over skibsforlis ved Grønland ==
== Liste over skibsforlis ved Grønland ==


=== juli 1723 Printz Friderich ===
=== 998 [[Østgrønland]] ===
{{sk
Ifølge [[Flóamanna saga]] var 2 islandske familier med husstande på vej til [[Vesterbygden]] i [[Grønland]], da skibet år 998 forliste i havisen ud for [[Østgrønland]], hvor de omkring 30 skibbrudne reddede sig i land med en båd.
| navn=Printz Friderich
Under den første overvintring fødte den kristne [[Torgils Orrabeinfostre]]s hustru Thorey en søn og den anden islænding Jostein og hans hustru med flere døde af sot eller [[skørbug]].  
| jma=kgh.html#prinsfrd
| død=
}}
[[Snau]]en Printz Friderich med kaptajn Selgen Dahl afgik 13. juni 1723 fra [[Bergen]] sammen med Fridericus Quartus mod [[Grønland]].
 
Som beskrevet af [[Hans Egede]] borteblev skibet efter det i stormvejr den 22. juli 1723 ved Staten Huch ([[Kap Farvel]]) kom skipper Berenth Hansen på det andet skib af sigte og ej mere af dem blev set, hvorved altså alle omkom.
 
=== 1726 Egte Sophie ===
{{sk
| navn=Egte Sophie
| jma=kgh.html#egtes
}}
Hukkerten Egte Sophie med kaptajn Hans Fæster afsejlede 1724 fra [[Bergen]] for at finde Østerbygden men opgav pga. en skrækkelig mængde drivis.


Den 29. maj 1725 anløb skibet Håbets Havn, ved det senere anlagte [[Nuuk]]/Godthåb og fortsatte videre til [[Sisimiut]]/Holsteinsborg, hvor det skulle mødes med et andet skib og fortsætte på handelstogt nordpå.
Efter 2. overvintring var Torgils og nogle af hans folk klatret op på isfjeldet for at tage bestik af havisen, da hans staldmester og andre gjorde oprør og stak til søs med båden efter at have myrdet Torgils hustru.


Skibet afsejlede i april 1726 fra Bergen med kaptajn Hans eller Jens Falch, der havde [[instruks]] om i Håbets Havn at tage folk op til [[Diskobugten]], hvor en ny [[koloni]] skulle anlægges, men skibet borteblev inden anløb af Grønland og formodes at være skruet ned af isen i [[Davisstrædet]], hvor der dette år var meget is.
Det lykkedes Torgils at holde liv i sønnen og efter 4 år nåede han sammen med andre overlevende til ([[Østerbygden]] i) [[Sydgrønland]], hvor de fik hjælp af en enligt boende nordboer.


=== 1769 ===
=== 1671 [[Østgrønland]] ===
Der var ulykker med hjemvendende (tyske) grønlandsskibe 1744, 1767, 1771 og muligvis 1769.
Søkaptajn Otto Axelsen udsendtes 1670 af den nytiltrådte [[Christian 5.]] for at opsøge det gamle Grønland og han vendte samme år tilbage, men ellers kendes intet til denne hans første rejse.


=== [[:Kategori:Grønlandsfarerne i 1777|1777]] [[Hvalfangerskib]]e ===
Året efter blev han atter udsendt, men blev da borte sandsynligvis ved at hans fartøj blev knust under forsøg på at nå Grønlands østkyst.
I 1777 knustes 13 skibe af isen omkring Grønland og over 200 søfolk omkom, heraf 20 fra Rømø.
* [https://www.bokselskap.no/boker/gronland Historisk oversigt over tidligere forsøg paa at gjennemtrænge isbeltet paa Grønlands østkyst o.s.v.], af [[Fridtjof Nansen]] (1890) [http://runeberg.org/nfgronland/0275.html]
Navnene på 8 af skibene kendes.
* [https://tidsskrift.dk/geografisktidsskrift/article/view/49362/63176 De vigtigste af danske i arktiske Egne udførte Rejser og Forskninger], af Emil Madsen (1908)


=== 13. aug. 1782 Omenak ===
=== jan. 1726 [[Diskobugten]]? ===
{{sk
{{sk
| navn=Omenak
| år=-1726
| jma=8060
| død=2 | liv=(2)
| år=1777-1782
| m=2
| værft=[[P. Appleby]], [[København|Kbh.]]
| {{gps|7|62|-50}}
| grønl=SkibeiGroenlandsfarten.pdf
}}
}}
[[Snau]]en Omenak var bygget 1777-1778 af skibsbygmester [[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|Henrik Gerner]] på Peter Applebys værft på [[Christianshavn]].
En båd med handelsassistent [[Mathias Andersen Fersleff]] fra Håbets Ø (ved [[Godthåb]]) kom under en hvalfangst- eller handelsrejse mod nord i januar 1726 ud for en storm vistnok i [[Diskobugten]], hvor skibet sank i forsøg på at komme i land.


Skibet brændte 13. august 1782 i nærheden af [[Paamiut]]/Frederikshåb i Sydvestgrønland, hvor det lykkedes kaptajn Harcke Nickelsen at bjærge en stor del af skibets inventar.
En grønlandsk kvinde og hendes datter druknede og Fersleff blev kun med nød og næppe reddet af missionær Top, hvorefter de måtte udholde yderligere 2 dage i en snehule.


=== 27. okt. 1783 Nye Sukkertoppen ===
=== 6. juni 1739 Straat Davis med flere ===
{{sk
{{sk
| navn=Nye Sukkertoppen
| navn=Straat Davis
| hjem=[[København|Kbh.]]
| år=-1739-
| jma=9843
| m=2
| l=145
| liv=
| fyrp=143369 | da=1783-08-02
| {{gps|8|65|-52.3}}
| grønl=SkibeiGroenlandsfarten.pdf
}}
}}
Skibet Nye Sukkertoppen, som muligvis var en [[snau]] bygget i 1779 til [[KNI|KGH]], betalte med skipper Boy Didrichsen 2. august 1783 [[fyrpenge]] og afsejlede fra hjemstedet København til [[Grønland]] med [[cargaison]] og provision for at drive hvalfangst, men det forliste 27. oktober samme år på nogle små øer ved [[Napasoq]] omkring 50 km syd for [[Maniitsoq]]/Sukkertoppen.
Hollandske hvalfangere, deriblandt skipper Lourens Feyke Haan, havde allerede før [[Hans Egede]]s ankomst 1721 besejlet [[Davisstrædet]] og hævdede førsteretten til handelen med de indfødte og til udbyttet af fangsten langs kysterne, da [[Kolonialdistrikt Christianshaab]]/[[Qasigiannguit]] 1734 anlagdes af kolonibestyrer [[Mathias Andersen Fersleff]] på initiativ af den islandske købmand [[Jacob Severin]], som sendte 3 armerede [[galiot]]er til Grønland.


=== 1785 Anna Beate ===
En flotille af 4 hollandske handelsskibe under ledelse af Pieter Molenaer på galeasen Straat Davis blev 6. juni 1739 taget på fersk gerning i handel med grønlænderne ved Makelijk Oud (det senere [[Ilulissat]]/Jakobshavn), hvor de efter et par timers kanonade af de danske galioter under ledelse af Niels Fynboe og skibsfører Bendt Jacobsen Lund blev splintret og overgav sig uden tab af menneskeliv.
{{sk
| navn=Anna Beate
| jma=kgh.html#annab
}}
[[Galease]]n forliste på hjemrejsen fra Grønland i 1785.


=== oktober 1786 St. Peder ===
Skibene blev altså dansk prise, og det hollandske mandskab blev ufortøvet sendt hjem ombord på de tilfældige hollandske hvalfangerskibe, der lå i Davisstrædet.
{{sk
Der påfulgte et diplomatisk mellemspil, men Generalstaterne savnede på den tid lyst og energi til at øve stærkere pression på Danmark.
| navn=St. Peder
| år=1761(?)-1786
| m=3
| jma=10036
| {{gps|6|61|-49}}
| grønl=SkibeiGroenlandsfarten.pdf
}}
[[Hukkert]]en St. Peder ejedes senest fra 1761 af [[KNI|KGH]] og var i fart på især Nordgrønland.


Skibet forliste på hjemrejse fra [[Paamiut]]/Frederikshåb mellem den 20. og 24. oktober 1786, hvorved skibsføreren Harcke Nickelsen og hans besætning omkom.
[[Jakobshavn]] oprettedes 1745 som handelsloge og 1781 som [[Kolonialdistrikt Jakobshavn]].
* https://biografiskleksikon.lex.dk/Matthias_Fersleff [http://www.rosekamp.dk/DBL_All/DBL_7_text.pdf] [https://slaegtsbibliotek.dk/922919.pdf] [https://tidsskrift.dk/geografisktidsskrift/article/view/48249/60950]


Mange af dem var fra [[St. Nicolai (Wyk auf Föhr)|St. Nicolai sogn]] på [[Før]].
=== 1769 ===
Der var ulykker med hjemvendende (tyske) grønlandsskibe 1744, 1767, 1771 og muligvis 1769.


=== 14. juni 1790 Giertrud Cathrine ===
=== [[:Kategori:Grønlandsfarerne i 1777|1777]] [[Hvalfangerskib]]e ===
{{sk
I 1777 knustes 13 skibe af isen omkring Grønland og over 200 søfolk omkom, heraf 20 fra Rømø.
| navn=Giertrud Cathrine
Navnene på 8 af skibene kendes.
| jma=8259
| m=2
| grønl=SkibeiGroenlandsfarten.pdf
| {{gps|8|68.84|-51.9}}
}}
Den [[Kravelbygning|kravelbyggede]] [[brigantine]] Giertrud Cathrine tilhørende [[Andreas Bodenhoff]] afsejlede 21. april 1790 fra København med kaptajn Tønnes Henrichs, styrmand Hans Espesen Brandt og 2. styrmand Jørgen Andreas Birch.


Skibet ankom 10. juni til [[Nuuk]]/Godthåb.
=== ca. 2. marts 1779 [[Anholt]] ===
Under storm vistnok natten til 2. marts 1779 stødte 4 [[grønlandsfarer]]e på [[Anholt]] rev og de 3 kom straks af uden skade, men den 4. løb straks fuld af vand og sank.


På den videre rejse nordpå til [[Ilimanaq]]/Claushavn i [[Diskobugten]] forliste skibet natten mellem 13. og 14. juni mod et isbjerg og strandede på et skær ved Grønne Eiland i Diskobugten, hvor vraget blev plyndret.
Hele den 36 mand besætning blev med største livsfare og uden at bjærge det ringeste, reddet udi 5 chalupper om bord på et af de andre skibe og ankom til Helsingør.


=== 19. sep. 1790 Nepisene ===
De var på vej til Grønland og måtte vende om pga. kontrær vind.
{{sk
| navn=Nepisene
| værft=[[P. Appleby]], [[København|Kbh.]]
| år=1779-1790
| m=2
| jma=9747
| {{gps|6|69|-51}}
| liv=
}}
En [[snau]] bygget af skibsbygmester Jørgen Hansen Koch på Peter Applebys værft på [[Christianshavn]] til [[KNI|KGH]] opkaldtes efter hvalfangerstationen Nepisene på Nipisat Ø nord for [[Sisimiut]]/Holsteinsborg.


Skibet med kaptajn Riewert Jappen og styrmand Dirk Claasen forliste natten mellem 18. og 19. september 1790 i [[Diskobugten]], hvor alle overlevede.
* [//www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A628834d0-979f-423a-b051-80a91ec95d77/query/Anholt/page/doms_aviser_page%3Auuid%3A88ce55d6-986b-4b63-9c77-f10ccffca70f Udi samme Storm havde 4 Grønlandsfahrer den Maleur om Natten at støde an paa Anholts Rif, de 3 vare saa lykkelige, strax igien at komme uden Skade af Grund, men det 4de sank strax, fuld af Vand] - [[Kiøbenhavnske Tidender]] 5. marts 1779
* [//www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3Aa9148ccd-c361-4373-a505-b1530fe7ab1d/query/anholt Det berettes, at det Snovskib, som paa Anholt forulykkedes, er derfra afdrevet og blevet bierget under Svenske Ballen bag Kullen af Dykkeriet, samt indbragt til Torekow] - [[Kiøbenhavnske Tidender]] 15. marts 1779
* [//www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/avis/record/doms_aviser_page%3Auuid%3A22924d2a-91eb-4e96-9f08-2523c22d4cf4/query/anholt Det berettes, at det Snovskib fra Kiøbenhavn til Grønland destineret, som sidst paa Anholt er forulykket, er derfra igien afdrevet, og af det svenske Dykkerie bierget og indbragt ved Torekow bag Kullen] - [[Kiøbenhavns Efterretninger]] 16. marts 1779


=== 2. nov. 1794 Dorothea ===
=== 2. nov. 1794 Dorothea ===
Linje 109: Linje 64:
| navn=Dorothea
| navn=Dorothea
| jma=kgh.html#dorothea
| jma=kgh.html#dorothea
| år=(1792)-1794 | alder=2
| l=56.5
| grønl=SkibeiGroenlandsfarten.pdf
}}
}}
Hukkerten strandede den 2. november 1794 på et blindt skær i Spækhusbugten ved [[Godthåb]] og forliste.
[[Hukkert]]en Dorothea med skipper Rivert Boysen og styrmand Jan Rolufs forliste 2. november 1794 på et blindt skær i Spækhusbugten ved [[Godthåb]].


=== 29. juli 1799 De tre Brødre ===
=== 1799 Jonge Wilhelm ===
{{sk
{{sk
| navn=De tre Brødre
| navn=Jonge Wilhelm
| jma=11949
| hjem=[[København|Kbh.]]
| b=347 | m=3
| år=(1789)-1799 | alder=10
}}
| l=76.5 | d=1 | m=2
Galioten var 1782 indkøbt i Holland af Andreas Bodenhoff fra 1795 beskæftiget i Grønlandstrafikken inden den i 1797 solgtes af Bodenhoff juniors enke til [[KNI|KGH]].
| jma=18477 | kgh=dejongew
 
Skibet med kaptajn Lauritz Mathiesen forliste 29. juli 1799 ud for [[Paamiut]]/Frederikshåb i Sydvestgrønland, da det for tidligt søgte mod land og blev skruet ned i isen.
Besætningen reddedes, men hele ladningen gik tabt.
 
Skibet skulle have været til [[Maniitsoq]]/Sukkertoppen,  [[Sisimiut]]/Holsteinsborg og Qerrortusoq/Kerrortussok på den sidste tur
 
=== 1799 De jonge Wilhelm ===
{{sk
| navn=De jonge Wilhelm
| jma=kgh.html#dejongew
}}
[[Galiot]]en med kaptajn N. Brand forsvandt på hjemrejsen fra Grønland i 1799.
 
=== 21. okt. 1800 Maria Lovisa ===
{{sk
| navn=Maria Lovisa
| ejer=C.L. Drewsen, [[København|Kbh.]]
| l=113.5 | m=3
| jma=8257
| grønl=SkibeiGroenlandsfarten.pdf
| grønl=SkibeiGroenlandsfarten.pdf
| fyrp=805485 | da=1800-06-14
| død=
| {{gps|8|64|-53}}
}}
}}
[[Fregatten]] Maria Lovisa med skipper Nis Bunde Nissen betalte 14. juni 1800 [[fyrpenge]] og afsejlede fra hjemstedet København med [[cargaison]] og provision bestemt for [[Qasigiannguit]]/Christianshåb og [[Ilulissat]]/Jakobshavn i [[Diskobugten]], men den langvarige oprejse var præget af modvind og [[skørbug]], som hhv. 19. og 21. september kostede 2. styrmand Lars Mortensen og skipper Nissen livet.
[[Galiot]]en De Jonge Wilhelm var privatejet og fra 1789 disponeret af den danske stat, hvor den gik i fart på Grønland.


Eftersom mandskabet var for syge til at sætte sejlene kastede 1. styrmand Boj Theisen 12. oktober anker i Grædefjorden nord for [[Qeqertarsuatsiaat]]/Fiskenæsset eller muligvis den nordligere Ameralikfjord lige syd for Godthåb og satte en robåd i vandet for at finde Godthåb, men det mislykkedes i første omgang.
Med skipper N. Brandt forsvandt og borteblev skibet på hjemrejse fra Grønland i 1799.
 
Under senere eftersøgning fandt man nogle grønlændere sydpå til at vise vej, men da man lettede anker trak en storm op den 21. oktober drev skibet på land og forliste, da man ikke kunne få sværankeret i brug.
 
De overlevende blev reddet og ladningen optaget af et andet skib.
* [http://mfs.dk/wp-content/uploads/2016/06/1954JohannesBalle22-36.pdf Fra de gamle grønlandsfareres tid], af Johannes Balle (1954)
 
=== 2. nov. 1801 Mercurius ===
{{sk
| navn=Mercurius
| værft=[[Finland]]
| år=1793-1802-
| m=2
| jma=11966
}}
Den finsk-byggede [[brig]] Mercurius chartredes i 1801 af [[KNI|KGH]], men led på udrejsen til Grønland havari, så kaptajn Lars Nielsen Birch ved ankomsten til [[Qeqertarsuaq]]/Godhavn på [[Disko]]-øen begærede søforhør, som 5. september 1801 afholdtes overfor inspektør Peter Motzfeldt.
 
På hjemrejsen havde skibet igen havari i søen og indkom derfor 2. november til [[Bergen]] i så slet tilstand, at lasten måtte omlades til 2 mindre skibe for resten af rejsen til København.
 
Mercurius solgtes 1802 i slet tilstand i Bergen.
 
Under [[Englandskrigene]] ernærede Lars Nielsen Birch sig som kaperkaptajn og afholdte 12. december 1807 priseauktion på [[Christiansø]] for 3 skibe, bl.a. Aurora, som han selv købte billigt.
* http://gornitzka.net/webtrees/individual.php?pid=I222
* [http://boghandleren.dk/productsamples/9788787021951.pdf Pirater og Patrioter - De bornholmske kapere 1807-1814], af Niels Erik Sonne (2010). ISBN 9788787021876
* [http://books.google.dk/books?id=uQU0DgAAQBAJ&pg=PT216 Krigen ved verdens ende], af Rasmus Voss (2017). ISBN 9788711465257


=== 12. okt. 1805 Henrik Gerner ===
=== 12. okt. 1805 Henrik Gerner ===
{{sk
{{sk
| navn=Henrik Gerner
| navn=Henrik Gerner
| m=1
| jma=kgh.html#henrikg
| jma=kgh.html#henrikg
| grønl=SkibeiGroenlandsfarten.pdf
}}
}}
En yachten opkldt efter skibskonstruktør [[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|Henrik Gerner]] var stationeret i Godthåb, men forliste 12. oktober 1805.
En [[yacht]] opkaldt efter skibskonstruktør [[Henrik Gerner (skibskonstruktør)|Henrik Gerner]] var stationeret i Godthåb, men forliste 12. oktober 1805.


=== 31. juli 1819 Martinette Schultz ===
=== 31. juli 1819 Martinette Schultz ===
{{sk
{{sk
| navn=Martinette Schultz
| navn=Martinette Schultz
| hjem=
| m=1
| jma=kgh.html#martinette
| jma=kgh.html#martinette
| grønl=SkibeiGroenlandsfarten.pdf
| liv=
| liv=
}}
}}
Yachten Martinette Schultz var stationeret ved Ritenbenk ([[Saqqaq]]) nord for [[Ilulissat]]/[[Jakobshavn]], men forliste på en kulrejse mod et isfjeld 31. juli 1819, hvor alle reddedes.
[[Yacht]]en Martinette Schultz var stationeret ved [[Appat (Ilulissat)|Appat]]/Ritenbenk ([[Saqqaq]]) nord for [[Ilulissat]]/[[Jakobshavn]], da den på en kulrejse 31. juli 1819 forliste mod et isfjeld.
 
Alle reddedes.
 
Ifølge anden oplysning var skibet stationeret i [[Qeqertarsuaq]]/Godhavn fra slutningen af 1790'erne og forliste 1820.
* http://tidsskriftetgronland.dk/archive/1998-3-Artikel02.pdf


=== 23. sep. 1819 Neptunus ===
=== 23. sep. 1819 Neptunus ===
{{sk
{{sk
| navn=Neptunus
| navn=Neptunus
| jma=kgh.html#neptunus
| hjem=[[Maniitsoq|Sukkertoppen]]
| død=2
| år=-1819
| m=1 | d=1
| grønl=SkibeiGroenlandsfarten.pdf
| jma=18490 | kgh=neptunus
| død=2 | liv=
}}
}}
Jagten var hjemmehørende i Nye Sukkertoppen og var på vej retur fra [[Napasoq]], da den i storm 23. september 1819 strandede på nogle skær og forliste, hvorved 2 grønlandske passagerer omkom.
[[KGH]]-[[yacht]]en Neptunus var på vej fra [[Napasoq]] nordpå til hjemstedet [[Maniitsoq]]/Ny Sukkertoppen i [[Vestgrønland]], da den i storm 23. september 1819 strandede på nogle skær og forliste.
 
2 grønlandske passagerer druknede.
 
=== 11. okt. 1833 [[Aamaruutissat]]/Skansen på [[Disko]]øen ===
Et kulskib sank 11. oktober 1833 ved [[Aamaruutissat]] (Skansen) på sydøstsiden af [[Disko]]øen.
 
Kulbrydningen genoptoges 1837 her.
 
=== 1836 Makkak på [[Disko]]øen ===
I 1836 sank 2 kulskibe fra Makkak/Marraq (lerstedet) på [[Disko]]øens sydøstside midtvejs mellem [[Qeqertarsuaq]]/Godhavn og [[Aamaruutissat]]/Skansen.


=== 31. maj 1838 Frederikke og Maria ===
=== 31. maj 1838 Frederikke og Maria ===
{{sk
{{sk
| navn=Frederikke og Maria
| navn=Frederikke og Maria
| grønl=SkibeiGroenlandsfarten.pdf
| jma=kgh.html#frederikke
| jma=kgh.html#frederikke
| liv=8
}}
}}
[[Skonnert]]en var 1. maj 1838 sejlet fra København, men stødte 31. maj på en isskosse og sank ved [[Nunarsuit]] i Sydgrønland.
[[Skonnert]]en var 1. maj 1838 sejlet fra København, men stødte 31. maj på en isskosse og sank ved [[Nunarsuit]] i Sydgrønland.
Den 8 mand besætning ankom 4. juni med egen [[redningsbåd]] til [[Fiskenæsset]].


=== juni 1845 Tordenskjold ===
Den 8 mand besætning ankom 4. juni med egen [[redningsbåd]] til [[Qeqertarsuatsiaat]]Fiskenæsset i Sydvestgrønland.
{{sk
| navn=Tordenskjold
| jma=kgh.html#torden
}}
Briggen afgik 30. maj 1845 fra København på sin anden rejse mod Grønland, men forliste på oprejsen mod [[Upernavik]].
* http://books.google.dk/books?id=L2RZAAAAcAAJ&hl=da&pg=PA41 [http://kb.dk/e-mat/dod/11390803109B_bw.pdf]


=== 30. okt. 1846 Stærkodder ===
=== 30. okt. 1846 Stærkodder ===
{{sk
{{sk
| navn=Stærkodder
| navn=Stærkodder
| år=-1846
| m=1
| grønl=SkibeiGroenlandsfarten.pdf
| jma=kgh.html#stark
| jma=kgh.html#stark
| liv=
}}
}}
Jagten var stationeret ved Ritenbenk ([[Saqqaq]]) nord for [[Ilulissat]]/[[Jakobshavn]] og var på togt mod Nugssuak (Nuussuaq?), da den under en storm natten mellem 29. og 30. oktober 1846 havde søgt ankerplads ved Atanekerdluk, men drev i land og forliste, hvor alle overlevede.
[[Yacht]]en Stærkodder var stationeret ved [[Appat (Ilulissat)|Appat]]/Ritenbenk ([[Saqqaq]]) nord for [[Ilulissat]]/[[Jakobshavn]] og var på togt mod Nugssuak (Nuussuaq?), da den under en storm natten mellem 29. og 30. oktober 1846 havde søgt ankerplads ved Atanekerdluk, men drev i land og forliste.


=== 3. okt. 1856 Titus===
Alle overlevede.
{{sk
| navn=Titus
| jma=kgh.html#titus
}}
Briggen var 11. august 1856 sejlet fra København bestemt for [[Egedesminde]], men var udsat for 2 storme, den ene af orkanagtig styrke, og kom 3. oktober ind til [[Paamiut]]/Frederikshåb som delvist vrag.


=== 6. okt. 1857 Anna Møller ===
=== 6. okt. 1857 Anna Møller ===
{{sk
{{sk
| navn=Anna Møller
| navn=Anna Møller
| jma=kgh.html#annam
| år=1848-1857
| værft=Møller, Falsled
| l=28 | m=1
| kgh=annam
| grønl=SkibeiGroenlandsfarten.pdf
}}
}}
Yachten var stationeret i [[Sisimiut]]/Holsteinsborg og forliste den 6. oktober 1857 i Grønland.
[[Yachten]] Anna Møller var stationeret i [[Sisimiut]]/Holsteinsborg og forliste 6. oktober 1857 i Grønland.


=== 22. maj 1861 Ane Margrethe Kirstine ===
=== 1903 Mathilde ===
{{sk
{{sk
| navn=Ane Margrethe Kirstine
| navn=Mathilde
| jma=kgh.html#anem
| hjem=[[Nuuk|Godthåb]]
| år=(1845) | sbib=1903 | alder=58
| værft=
| l=18.5 | m=1
}}
}}
[[Skonnert]]en fra [[Assens]] med kaptajn Nicolai Schmidt afsejlede 24. april 1861 fra [[Antwerpen]] og skulle have været til Grønland for at hente [[kryolit]], men stødte 22. maj 1861 på et isfjeld ud for [[Nunarsuit]] og forliste.
[[Yachten]] Mathilde forliste 1903 i Kolonihavnen (København?) under sydvestenstorm.
 
Besætningen blev 2 dage senere taget ombord på briggen Anna fra [[Kingston upon Hull|Hull]] og sat i land i Grønland 2. juni.


=== 28. aug. 1897 Polarstjernen ===
=== 1923 Lucinde ===
{{sk
{{sk
| navn=Polarstjernen
| navn=Lucinde
| jma=kgh.html#polars
| hjem=[[København|Kbh.]]
| værft=[[Holbæk]]
| år=1842-1923
| mast=2
| grønl=SkibeiGroenlandsfarten.pdf
}}
}}
Dampbarken afsejlede fra København 22. august 1897, men opbrændte den 28. august i søen på udrejsen mod Grønland, hvor besætningen blev bjærget ind til [[Lerwick]] på [[Shetlandsøerne]].
[[Briggen]] Lucinde købtes 1846 af [[KGH]] og var i grønlandsfart på 60 rejser indtil 1902.
 
I 1905 sendtes den til kulbruddet Qarsuarsuk og senere anvendtes den som kulhulk i [[Aasiaat]]/Egedesminde, hvor den 1923 sank i havnen og derefter blev ophugget.
 
=== 1945 Poul ===
Lægebåden Poul var stationeret i [[Upernavik]] fra engang i 1930'erne til den forliste sommeren 1945.
 
=== 1957 Polarbjørn ===
Den norske sælskude Polarbjørn forliste i pakisen nord for Bontekoe Ø i Myggebugten i Nordøstgrønland i august-september 1957.
[http://www.kamikposten.dk/lokal/last/container/da/hvadermeningen/pdf/dansk_polarfart_1915___2015.pdf]


=== 1903 [[SS Vega (1872)|Vega]] ===
Besætningen reddedes af en amerikansk [[helikopter]] fra [[Mestersvig]], som var fragtet dertil i et større transportfly fra Thule.
 
=== 27. marts 1971 Sværdfisken ===
{{sk
{{sk
| navn=[[SS Vega (1872)|Vega]]
| k=OXYP
| værft=[[Bremerhaven]]/Karlskrona
| før=Munkebjerg / Avasti
| år=1872-1903
| navn=Sværdfisken
| h=60 | m=3
| hjem=[[København|Kbh.]]
| værft=[[Korsør]]
| år=1920-1971
| b=365 | h=190 | m=3
| jma=5187
}}
}}
Skruebarken [[SS Vega (1872)|Vega]] var oprindelig et tysk hvalfangerskib, som svenskeren [[Adolf Erik Nordenskiöld]] lod ombygge til
[[Motorskonnert]]en Sværdfisken indkøbtes 1924 af Grønlands Styrelse for at være moderskib for hvalfangerskibet Sonja, men overførtes ca. 5 år senere til almindelig atlantfart og i 1951 bjærgede det de nødstedte fra ''[[G.C. Amdrup 1951 Skagerrak|G.C. Amdrup]]'' i Kattegat.
[[Vega-ekspeditionen]] 1878-1880, hvor [[Nordøstpassagen]] opdagedes.
 
Skibets kaptajn var [[Louis Palander]].
Skibet overgik 1952 til [[KGH]] og ombyggedes 1958 til fryse- og fabriksskib, men nedriggedes 1966 til [[lægter]].
Desuden deltog den mindre dampbåd Lena, som drejede af op ad [[Lena (flod)|Lena]]-floden til [[Jakutsk]].


Senere benyttedes skibet igen til hvalfangst indtil det i 1903 sank i [[Melville Bugt]]en i [[Nordgrønland]], syd for Thule.
Formentlig pga. hærværk opstod en lækage, så lægteren 27. marts 1971 sank og forliste i fjorden ved [[Qeqertarsuatsiaat]]/Fiskenæsset i Sydvestgrønland.
* http://photopolis.dundeecity.gov.uk/wc0919.htm
* http://web.archive.org/web/20070718222731/http://grm.se/nordost/hemexp
* http://web.archive.org/web/20100325145147/http://kirjasto.sci.fi/aenord.htm


=== 26. aug. 1934 Sigrid ===
=== maj 1976 Bjørnen ===
{{sk
{{sk
| k=KCJG
| k=OXXT
| navn=VA.243 Sigrid
| navn=Bjørnen
| gom=56256466?i=47285313
| hjem=[[Nuuk|Godthåb]]
| værft=Roeis, [[Antwerpen]]
| år=1920-1976
| år=1907 | sbib=1934
| værft=Nielsen, [[Nykøbing Falster|Nykøbing F.]]
| b=83 | h=47 | m=2
| b=68 | d=1 | m=2
| {{gps|}}
| jma=12015
| liv=  
}}
}}
[[Skonnert]]en Sigrid fra [[Sandavágur]] på øen [[Vágar]] var på fiskeri ved Grønlands vestkyst og pejlede den 26. august 1934 kl. 10.30 Båkeøen syd for Ivigssuartût i omtrent sydøstlig retning, for at komme videre samme retning mod Færingehavn.
[[KGH]]-[[skonnerten]] Bjørnen var en årrække stationeret i Julianehåb, men kom senere til Egedesminde og blev i 1970 solgt til en privat.


Kl. 11.45 blev det [[tåge]], hvorfor motoren sattes på halv kraft og der blev afgivet tågesignal, men kl. 12.20 stødte skibet mod et undervandsskær og blev stående.
Den solgtes atter et par gange og forliste maj 1976 i Ulkebugten ved [[Sisimiut]]/Holsteinsborg.
Besætningen gik i bådene og kl. ca. 12.35 splintredes kølen, hvorefter skibet sank.
* http://tidsskriftetgronland.dk/archive/1998-3-Artikel02.pdf


Kl. ca. 16.30 nåede besætningen land ved Buxefjordens sydlige side.
=== 1976 Hvalrossen ===
{{sk
| k=OXXY
| før=Expres / Mester
| navn=Hvalrossen
| hjem=[[Sarfannguit]]
| år=1916-1976
| værft=Poulsen, [[Rudkøbing]]
| b=32
| jma=404
}}
[[Rudkøbing]]-[[yachten]] Expres omdøbtes 1923 Mester og solgtes 1926 til Grønlands Styrelse, som omdøbte den Hvalrossen, der 1958 ombyggedes til [[motorgalease]] og fungerede som togtefartøj i Holsteinsborg Distrikt.


Der var 27. august og 19. september 1934 søforklaring i hhv. Færingehavn og Thorshavn.
Hjemstedet ændredes 1961 fra København til Godthåb og ved salg i 1976 til [[Sarfannguit]] i bunden af Amerloq-fjorden øst for Holsteinsborg.
Ministeriet konkluderede, at der ikke var holdt tilstrækkelig udkig, mens der sejledes mellem skærene i tågen.


=== 1957 Polarbjørn ===
Pga. dårlig fortøjning ved hjemstedet Sarfannguit forliste skibet 1976 og sank i bugten ved Iserfilussuaq.
Den norske sælskude Polarbjørn forliste i pakisen nord for Bontekoe Ø i Myggebugten i Nordøstgrønland i august-september 1957.
[http://www.kamikposten.dk/lokal/last/container/da/hvadermeningen/pdf/dansk_polarfart_1915___2015.pdf]
 
Besætningen reddedes af en amerikansk [[helikopter]] fra [[Mestersvig]], som var fragtet dertil i et større transportfly fra Thule.


=== 1. dec. 1991 Ejnar Mikkelsen ===
=== 1990 Saxtorph ===
{{sk
{{sk
| år=1972-1991
| k=OXOA
| b=185 | h=280
| navn=Saxtorph
| navn=Ejnar Mikkelsen
| hjem=[[Nuuk|Godthåb]]
| k=OZAP
| år=1959-1990
| værft=[[Holbæk Skibsværft|Holbæk]]
| værft=[[Holbæk]]
| jma=236
| b=44 | h=150
| ms=E-E.pdf
| jma=859
| liv=10
}}
}}
Træskibet opkaldt efter grønlandsforskeren [[Ejnar Mikkelsen]] blev 1972 bygget som kombineret passager- fragt- og tankskib for fart mellem udstederne på Grønlands østkyst.
Landslægens motorkutter Saxtorph var indtil 1962 registreret i med hjemsted København og derefter Godthåb.


Skibet med kaptajn Hans Ignatiussen blev 1. december 1991 skruet ned af storisen ved [[Ammassalik]]-fjorden.
Skibet blev efter en havaribrand sænket 1990 i [[Qaqortoq]] fordi omkostningerne til reparation ville blive for store.
De 6 besætningsmedlemmer og 4 passagerer reddede sig op på isen i egen flåde og bjærgedes vistnok 9. december af det tyske forskningsskib [[Frithjof (Schiff, 1968)|Frithjof]].


== Noter ==
== Noter ==
Linje 313: Linje 268:
* [http://jmarcussen.dk/maritim/mart/lexref/rederier/kgh.html Den Kongelige Grønlandske Handel - KGH - Skibene] - jmarcussen.dk
* [http://jmarcussen.dk/maritim/mart/lexref/rederier/kgh.html Den Kongelige Grønlandske Handel - KGH - Skibene] - jmarcussen.dk
* [http://tidsskriftetgronland.dk/archive/1957-8-Artikel04.pdf Grønlands Handel - Det ældste rederi] - [http://tidsskriftetgronland.dk/archive/1958-1-Artikel03.pdf Den private skibsfart for Grønlands Handel] - tidsskriftetgronland.dk
* [http://tidsskriftetgronland.dk/archive/1957-8-Artikel04.pdf Grønlands Handel - Det ældste rederi] - [http://tidsskriftetgronland.dk/archive/1958-1-Artikel03.pdf Den private skibsfart for Grønlands Handel] - tidsskriftetgronland.dk
* [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1998-3-Artikel02.pdf Et foreløbigt og ufuldstændigt forarbejde til en grønlandsk skibsregistrant], af Helge Schultz-Lorentzen (1998) [http://www.tidsskriftetgronland.dk/archive/1998-3-Artikel02.txt]
* [http://www.sbib.dk/dansk-soeulykke-statistik.10838.aspx Dansk Søulykke-statistik 1893-1996] - sbib.dk
* [http://www.sbib.dk/dansk-soeulykke-statistik.10838.aspx Dansk Søulykke-statistik 1893-1996] - sbib.dk
* [http://www.dmaib.dk/Sider/Ulykkesrapporter.aspx Den Maritime Havarikommision - Søulykkesrapporter efter 1997] - dmaib.dk
* [http://www.dmaib.dk/Sider/Ulykkesrapporter.aspx Den Maritime Havarikommision - Søulykkesrapporter efter 1997] - dmaib.dk


[[Kategori:Grønland]]
[[Kategori:Søfart ved Grønland| ]]
[[Kategori:Søfart ved Grønland]]
[[Kategori:Grønlandsfarer| ]]
[[Kategori:Skibsvrag| Grønland]]

Nuværende version fra 25. dec. 2023, 05:45

Liste over skibsforlis ved Grønland[redigér | rediger kildetekst]

998 Østgrønland[redigér | rediger kildetekst]

Ifølge Flóamanna saga var 2 islandske familier med husstande på vej til Vesterbygden i Grønland, da skibet år 998 forliste i havisen ud for Østgrønland, hvor de omkring 30 skibbrudne reddede sig i land med en båd. Under den første overvintring fødte den kristne Torgils Orrabeinfostres hustru Thorey en søn og den anden islænding Jostein og hans hustru med flere døde af sot eller skørbug.

Efter 2. overvintring var Torgils og nogle af hans folk klatret op på isfjeldet for at tage bestik af havisen, da hans staldmester og andre gjorde oprør og stak til søs med båden efter at have myrdet Torgils hustru.

Det lykkedes Torgils at holde liv i sønnen og efter 4 år nåede han sammen med andre overlevende til (Østerbygden i) Sydgrønland, hvor de fik hjælp af en enligt boende nordboer.

1671 Østgrønland[redigér | rediger kildetekst]

Søkaptajn Otto Axelsen udsendtes 1670 af den nytiltrådte Christian 5. for at opsøge det gamle Grønland og han vendte samme år tilbage, men ellers kendes intet til denne hans første rejse.

Året efter blev han atter udsendt, men blev da borte sandsynligvis ved at hans fartøj blev knust under forsøg på at nå Grønlands østkyst.

jan. 1726 Diskobugten?[redigér | rediger kildetekst]

-1726
✝ 2 ♥ (2)

En båd med handelsassistent Mathias Andersen Fersleff fra Håbets Ø (ved Godthåb) kom under en hvalfangst- eller handelsrejse mod nord i januar 1726 ud for en storm vistnok i Diskobugten, hvor skibet sank i forsøg på at komme i land.

En grønlandsk kvinde og hendes datter druknede og Fersleff blev kun med nød og næppe reddet af missionær Top, hvorefter de måtte udholde yderligere 2 dage i en snehule.

6. juni 1739 Straat Davis med flere[redigér | rediger kildetekst]

Straat Davis
-1739-
2 mast
❤

Hollandske hvalfangere, deriblandt skipper Lourens Feyke Haan, havde allerede før Hans Egedes ankomst 1721 besejlet Davisstrædet og hævdede førsteretten til handelen med de indfødte og til udbyttet af fangsten langs kysterne, da Kolonialdistrikt Christianshaab/Qasigiannguit 1734 anlagdes af kolonibestyrer Mathias Andersen Fersleff på initiativ af den islandske købmand Jacob Severin, som sendte 3 armerede galioter til Grønland.

En flotille af 4 hollandske handelsskibe under ledelse af Pieter Molenaer på galeasen Straat Davis blev 6. juni 1739 taget på fersk gerning i handel med grønlænderne ved Makelijk Oud (det senere Ilulissat/Jakobshavn), hvor de efter et par timers kanonade af de danske galioter under ledelse af Niels Fynboe og skibsfører Bendt Jacobsen Lund blev splintret og overgav sig uden tab af menneskeliv.

Skibene blev altså dansk prise, og det hollandske mandskab blev ufortøvet sendt hjem ombord på de tilfældige hollandske hvalfangerskibe, der lå i Davisstrædet. Der påfulgte et diplomatisk mellemspil, men Generalstaterne savnede på den tid lyst og energi til at øve stærkere pression på Danmark.

Jakobshavn oprettedes 1745 som handelsloge og 1781 som Kolonialdistrikt Jakobshavn.

1769[redigér | rediger kildetekst]

Der var ulykker med hjemvendende (tyske) grønlandsskibe 1744, 1767, 1771 og muligvis 1769.

1777 Hvalfangerskibe[redigér | rediger kildetekst]

I 1777 knustes 13 skibe af isen omkring Grønland og over 200 søfolk omkom, heraf 20 fra Rømø. Navnene på 8 af skibene kendes.

ca. 2. marts 1779 Anholt[redigér | rediger kildetekst]

Under storm vistnok natten til 2. marts 1779 stødte 4 grønlandsfarere på Anholt rev og de 3 kom straks af uden skade, men den 4. løb straks fuld af vand og sank.

Hele den 36 mand besætning blev med største livsfare og uden at bjærge det ringeste, reddet udi 5 chalupper om bord på et af de andre skibe og ankom til Helsingør.

De var på vej til Grønland og måtte vende om pga. kontrær vind.

2. nov. 1794 Dorothea[redigér | rediger kildetekst]

Dorothea
(1792)-1794
56.5 kommercelæst
J Marcussen
Grønlandsfart

Hukkerten Dorothea med skipper Rivert Boysen og styrmand Jan Rolufs forliste 2. november 1794 på et blindt skær i Spækhusbugten ved Godthåb.

1799 Jonge Wilhelm[redigér | rediger kildetekst]

Jonge Wilhelm af Kbh.
(1789)-1799
76.5 læst 1 d. 2 m.
J Marcussen
Grønlandsfart
☹☹

Galioten De Jonge Wilhelm var privatejet og fra 1789 disponeret af den danske stat, hvor den gik i fart på Grønland.

Med skipper N. Brandt forsvandt og borteblev skibet på hjemrejse fra Grønland i 1799.

12. okt. 1805 Henrik Gerner[redigér | rediger kildetekst]

Henrik Gerner
1 mast
J Marcussen
Grønlandsfart

En yacht opkaldt efter skibskonstruktør Henrik Gerner var stationeret i Godthåb, men forliste 12. oktober 1805.

31. juli 1819 Martinette Schultz[redigér | rediger kildetekst]

Martinette Schultz
1 mast
J Marcussen
Grønlandsfart
❤

Yachten Martinette Schultz var stationeret ved Appat/Ritenbenk (Saqqaq) nord for Ilulissat/Jakobshavn, da den på en kulrejse 31. juli 1819 forliste mod et isfjeld.

Alle reddedes.

Ifølge anden oplysning var skibet stationeret i Qeqertarsuaq/Godhavn fra slutningen af 1790'erne og forliste 1820.

23. sep. 1819 Neptunus[redigér | rediger kildetekst]

Neptunus af Sukkertoppen
-1819
1 d. 1 m.
J Marcussen
Grønlandsfart
✝ 2 ♥  ?

KGH-yachten Neptunus var på vej fra Napasoq nordpå til hjemstedet Maniitsoq/Ny Sukkertoppen i Vestgrønland, da den i storm 23. september 1819 strandede på nogle skær og forliste.

2 grønlandske passagerer druknede.

11. okt. 1833 Aamaruutissat/Skansen på Diskoøen[redigér | rediger kildetekst]

Et kulskib sank 11. oktober 1833 ved Aamaruutissat (Skansen) på sydøstsiden af Diskoøen.

Kulbrydningen genoptoges 1837 her.

1836 Makkak på Diskoøen[redigér | rediger kildetekst]

I 1836 sank 2 kulskibe fra Makkak/Marraq (lerstedet) på Diskoøens sydøstside midtvejs mellem Qeqertarsuaq/Godhavn og Aamaruutissat/Skansen.

31. maj 1838 Frederikke og Maria[redigér | rediger kildetekst]

Frederikke og Maria
J Marcussen
Grønlandsfart
♥ 8

Skonnerten var 1. maj 1838 sejlet fra København, men stødte 31. maj på en isskosse og sank ved Nunarsuit i Sydgrønland.

Den 8 mand besætning ankom 4. juni med egen redningsbåd til QeqertarsuatsiaatFiskenæsset i Sydvestgrønland.

30. okt. 1846 Stærkodder[redigér | rediger kildetekst]

Stærkodder
-1846
1 mast
J Marcussen
Grønlandsfart
❤

Yachten Stærkodder var stationeret ved Appat/Ritenbenk (Saqqaq) nord for Ilulissat/Jakobshavn og var på togt mod Nugssuak (Nuussuaq?), da den under en storm natten mellem 29. og 30. oktober 1846 havde søgt ankerplads ved Atanekerdluk, men drev i land og forliste.

Alle overlevede.

6. okt. 1857 Anna Møller[redigér | rediger kildetekst]

Anna Møller
Møller, Falsled
1848-1857 (9)
28 læst 1 m.
J Marcussen
Grønlandsfart

Yachten Anna Møller var stationeret i Sisimiut/Holsteinsborg og forliste 6. oktober 1857 i Grønland.

1903 Mathilde[redigér | rediger kildetekst]

Mathilde af Godthåb
(1845)-1903
18.5 læst 1 m.

Yachten Mathilde forliste 1903 i Kolonihavnen (København?) under sydvestenstorm.

1923 Lucinde[redigér | rediger kildetekst]

Lucinde af Kbh.
Holbæk
1842-1923 (81)
Grønlandsfart

Briggen Lucinde købtes 1846 af KGH og var i grønlandsfart på 60 rejser indtil 1902.

I 1905 sendtes den til kulbruddet Qarsuarsuk og senere anvendtes den som kulhulk i Aasiaat/Egedesminde, hvor den 1923 sank i havnen og derefter blev ophugget.

1945 Poul[redigér | rediger kildetekst]

Lægebåden Poul var stationeret i Upernavik fra engang i 1930'erne til den forliste sommeren 1945.

1957 Polarbjørn[redigér | rediger kildetekst]

Den norske sælskude Polarbjørn forliste i pakisen nord for Bontekoe Ø i Myggebugten i Nordøstgrønland i august-september 1957. [5]

Besætningen reddedes af en amerikansk helikopter fra Mestersvig, som var fragtet dertil i et større transportfly fra Thule.

27. marts 1971 Sværdfisken[redigér | rediger kildetekst]

Munkebjerg / Avasti
Sværdfisken af Kbh.
Oscar.svgXray.svgYankee.svgPapa.svg OXYP
Korsør
1920-1971 (51)
365 brt. 190 hk. 3 m.
JMarcussen

Motorskonnerten Sværdfisken indkøbtes 1924 af Grønlands Styrelse for at være moderskib for hvalfangerskibet Sonja, men overførtes ca. 5 år senere til almindelig atlantfart og i 1951 bjærgede det de nødstedte fra G.C. Amdrup i Kattegat.

Skibet overgik 1952 til KGH og ombyggedes 1958 til fryse- og fabriksskib, men nedriggedes 1966 til lægter.

Formentlig pga. hærværk opstod en lækage, så lægteren 27. marts 1971 sank og forliste i fjorden ved Qeqertarsuatsiaat/Fiskenæsset i Sydvestgrønland.

maj 1976 Bjørnen[redigér | rediger kildetekst]

Bjørnen af Godthåb
Oscar.svgXray.svgXray.svgTango.svg OXXT
Nielsen, Nykøbing F.
1920-1976 (56)
68 brt. 1 d. 2 m.
JMarcussen

KGH-skonnerten Bjørnen var en årrække stationeret i Julianehåb, men kom senere til Egedesminde og blev i 1970 solgt til en privat.

Den solgtes atter et par gange og forliste maj 1976 i Ulkebugten ved Sisimiut/Holsteinsborg.

1976 Hvalrossen[redigér | rediger kildetekst]

Expres / Mester
Hvalrossen af Sarfannguit
Oscar.svgXray.svgXray.svgYankee.svg OXXY
Poulsen, Rudkøbing
1916-1976 (60)
32 brt.
JMarcussen

Rudkøbing-yachten Expres omdøbtes 1923 Mester og solgtes 1926 til Grønlands Styrelse, som omdøbte den Hvalrossen, der 1958 ombyggedes til motorgalease og fungerede som togtefartøj i Holsteinsborg Distrikt.

Hjemstedet ændredes 1961 fra København til Godthåb og ved salg i 1976 til Sarfannguit i bunden af Amerloq-fjorden øst for Holsteinsborg.

Pga. dårlig fortøjning ved hjemstedet Sarfannguit forliste skibet 1976 og sank i bugten ved Iserfilussuaq.

1990 Saxtorph[redigér | rediger kildetekst]

Saxtorph af Godthåb
Oscar.svgXray.svgOscar.svgAlpha.svg OXOA
Holbæk
1959-1990 (31)
44 brt. 150 hk.
JMarcussen

Landslægens motorkutter Saxtorph var indtil 1962 registreret i med hjemsted København og derefter Godthåb.

Skibet blev efter en havaribrand sænket 1990 i Qaqortoq fordi omkostningerne til reparation ville blive for store.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

Hentet fra "https://vragwiki.dk/w/index.php?title=Grønland-forlis&oldid=179587"