Golden Horn 1900 Grønhøj

Version fra 14. apr. 2022, 16:59 af HP (diskussion | bidrag) HP (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med "=== 14. marts 1900 Golden Horn === {{sk | navn=Golden Horn | hjem=Moss | værft=Wiscasset, Maine | år=1854 | sbib=1900 | b=1114 | m=3 | digi=021176793791/golden-hor...")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

14. marts 1900 Golden Horn[redigér | rediger kildetekst]

Den norske bark Golden Horn med skipper J.E. Sørensen var på vej fra Ardrossan i Skotland til Christiania lastet med 9000 tønder kul, da den under storm og snetykke i Skagerrak natten til 13. marts 1900 konstant måtte holdes på pumperne og med forrevne sejl drev mod i Jammerbugt.

Kun 1 sømil fra land kom Gøteborg-damperen James J. Dickson til assistance og reddede i løbet af 6 timer med sin skibsbåd den 14 mand besætning, ad 2 omgange hver med 7 mand. Det var den svenske styrmand Frederik Kylberg som efter lodtrækning forestod redningen, først med 3 mand og næste gang 2 mand med i båden.

Det forladte skib observeredes ud for Blokhus kl. 16 og kl. 1 inddrev skibet ved Grønhøj. Løkkens redningsbåd var ude om morgenen, men fandt skibet forladt.

Der afholdtes 26. april 1900 auktion i Grønhøj over inventar, vraggods og vraget i søen, der i øvrigt under storm 28. december 1900 blev sønderslået.