Gerda Toft 1954 Tyske Bugt

Spring til navigation Spring til søgning

23. dec. 1954 Gerda Toft[redigér | rediger kildetekst]

Et canadisk dampskib blev i 1948 med Marshall-hjælp købt af D/S Jutlandia og fik navnet Gerda Toft.

Den 13. december afgik skibet med kaptajn Erik M. Rasmussen fra Casablanca i Marokko lastet med 4300 ton fosfat til Stettin i Polen og lagde undervejs til 20. december i Zeebrugge, hvorefter næste havn var Brunsbüttel ved Kielerkanalen. Men i Nordsøen blæste en stærk storm op fra nordvest og den 23. december 1954 om formiddagen lå skibet underdrejet nord for Borkum og vest for Helgoland i den Tyske Bugt. Ombord var 29 danske og 1 spansk besætningsmedlem, samt en enkelt dansk passager.

Kl. 15.15 modtog Norddeich Radio i Østfrisland det første SOS-signal fra skibet, at 2-lugen var beskadiget og assistance nødvendig. Senere meddeltes, at skibet drev rundt i nød, reparation ikke var mulig og kl. 16.21, at radiostationen måtte forlades.

Det første tililende skib var Iberian Coast, som samme morgen var sejlet afsted fra Hamborg og kl. 16.30 langt forude på 8 km afstand observerede nødsignaler og et skib med stærk slagside, som senere tabtes af syne i mørket. Et nyt nødblus og flydende vraggods ledte det på sporet af en redningsbåd med ca. 15-20 personer om bord og kl. 17.25 havde man fået manøvreret skibet så tæt på, at båden lå tæt ved skibets styrbords læside.

Båden var fyldt med vand og kun en enkelt ombordværende ung mand iført gul duffelcoat var i stand til at fastspænde en kasteline fra skibet, resten så ud til at være døde eller bevidstløse. Desværre for manden var han mere interesseret i at redde de andre end at redde sig selv og efter 2 minutter kom en stor bølge og rev båden væk, så den kæntrede og forsvandt sporløst ud i mørket. Efter en times resultatløs eftersøgning opgav kaptajn Daniel Collins på Iberian Coast og sejlede videre mod sin hjemhavn Newcastle.

Den 29. december 1954 opdagede et tysk skib en kæntret redningsbåd nær Elbe 2-fyrskibet, men den drev bort igen.

Den 31. december 1954 fandtes i Nordsøen liget af den 19-årige oprindelige morsingbo, men senere til Amager flyttede Svend Aage Mikkelsen, hvis ene ærme så ud til at være tilsværtet af en nødraket.

Under søforhør 20. januar 1955 kom det frem, at skibet på udrejsen var revnet midtskibs i dækket ved 2-lugen og skaden var udbedret i Lissabon. Der konkluderedes, at forliset formentlig skyldtes kraftige bevægelser i søen, som påny havde fået revnen til at bryde op, og at der derefter var kommet vand i skibet.

Den 5. februar 1955 inddrev ved ÅrgabHolmsland Klit en kæntret redningsbåd mærket Gerda Toft hvori lå fastklemt ligene af en ældre og en yngre sømand. Den ældre var skibets 65-årige maskinchef Robert Burchardi, mens den yngre, der så ud til at være 20-25 år gammel, blev begravet 18. februar på Haurvig kirkegård som uidentificeret, selvom der til identifikation fandtes rester af et par lange småternede lærredsbenklæder som benyttes af bagere og kokke, samt en gullig livrem med blankt spænde.

Holmsland Klit kirkebog & avisartikler

Nyere avis