Frau Johanne 1840 Hjerting Løb

Spring til navigation Spring til søgning

Anne Lene & Johanne 5. okt. 1830 Klim[redigér | rediger kildetekst]

Den helt nye slup Anne Lene & Johanne med skipper Anders Jørgensen sejlede med trælast, da den 5. oktober 1830 indstrandede på Klim strand.

Der afholdtes 14. oktober strandauktion over ladningen.

Besætningen overlevede og skibet ventedes udsat. Det må være identisk med nedenstående evert.

Frau Johanne 3. juni 1840 Hjerting Løb[redigér | rediger kildetekst]

Everten Frau Johanne med skipper Boie Christensen var på vej fra Altona til Hjerting med stykgods, 3 mand besætning og efter sigende 5 passagerer, da den under stormen 3. juni 1840 under indsejlingen i Hjerting Løb totalforliste og aldeles sank mellem Langli og Fanø.

Alle ombordværende druknede. En del af ladningen flød i havareret tilstand i land på kysten eller blev opfisket i søen.

Den 16. juni fandtes 2 lig, deriblandt skipperens, som begravedes i Ho, og 18. juni fandtes ved Sjælborg liget af skipper Anders Jørgensen, som begravedes i Nordby.

Ho kirkebog & avisartikler & Nordby kirkebog