Færøsk skibsforlis
1619[redigér | rediger kildetekst]
Et skotsk smuglerskib strandede i 1619 ved Hvannasund på Viðoy (Norðoyar) og blev slået til vrag. Ejeren solgte vraget til bygdens fire bønder for 144 kg fjer og 230 par hoser.
30. okt. 1674 Koning David[redigér | rediger kildetekst]
| Koning David af Amsterdam |
| -1674 |
| ❤ |
Det hollandske skib Koning David med skipper Giert (Geert?) Janssen var lastet med jernstænger, stål, låse og 4 oksehoveder med svovl, da det 30. oktober 1674 (eller 1673) kom ind mod Nólsoy med fulde sejl og kastede anker kun 2 bådslængder fra kysten, så roret stødte på grund og brækkede.
Nólsoy-boerne kom ud til skibet og hjalp mandskabet med at bjærge af ladningen og fik derfor en god bjærgeløn, men meget blev også fisket op efter skibet blev vrag.
Skibet var vistnok en ostindiefarer ligesom 2 tidligere skibe med samme navn. [1]
maj 1768 Kongen av Preussen[redigér | rediger kildetekst]
| Kongen av Preussen |
| -1768 |
| 300 brt. 6 k. |
| Video: [2] |
Fløjten Kongen af Preussen var på vej fra Trondhjem til Dublin lastet med tømmer, da den strandede på Isle of Lewis, men vraget drev videre og blev i maj 1768 af Hans Thomassen fra Hvalba på Suðuroy observeret ud for Hvalbiareiði/Fiskieiði overfor Hvalba lige nord for Bergstangi.
De klarede klarede at få vraget ind i fjorden ved Hvalba, hvor det viste sig at vraggodset var befængt med brune rotter, der spredte sig på øen og årene efter til de andre færøske øer.
Skibet var muligvis hollandsk eller norsk.
1819[redigér | rediger kildetekst]
Et forladt skib lastet med tømmer forliste 1819 ved Mykines. [3]
1875[redigér | rediger kildetekst]
Et forladt norsk skib med trælast strandede i 1875 (eller 1887) ved Árnafjørður på Borðoy (Norðoyar) og lasten solgtes efterfølgende billigt på auktion. [4]
11. juni 1897 Kvik[redigér | rediger kildetekst]
| Kvik af Mandal |
| -1897 |
| 92 brt. |
| 61.54°N 6.749°V |
| ♥ 5 |
Den norske skonnert Kvik med skipper J. Nyborg havde solgt og losset halvdelen af sin ladning trælast i andre færøske havne, da den på vej fra Trongisvágur på Suðuroy til Thorshavn befandt sig ud for Trongisvágsfjørður ved Skarvatangi og der 11. juni 1897 kl. 11.30 i tæt tåge sås brænding forude.
Da der ved strømsætning og stille skønnedes stranding ikke kunne undgås gik den 5 mand besætning i skibsbåden inden skibet huggede.
Ved besigtigelse et par dage senere erklæredes skibet vrag. Kun ladningen var delvis forsikret og skipperen var medejer.