E.3 Haabet 1894 Oksby
Spring til navigation
Spring til søgning
22. december 1894 Haabet[redigér | rediger kildetekst]
E.3 Haabet |
Th. Dahl, Esbjerg |
1882-1894 (12) |
12 brt. |
Lenes Corner |
✢ 3 |
Dæksbåden E.3 Haabet tilhørte fra 1891 Jens P. Jensen i Esbjerg og afsejlede vistnok 19. december 1894 med skipper J.Chr. Ebbesen på fiskeri i Nordsøen.
Den større fiskerbåd E.43 Støren sejlede også ud og den 21. december menes skibene at være set ligge for anker ud for Oksby, men derefter borteblev de og menes at være forlist under orkanagtig storm med høj sø, natten til den 22. december.
Ved Oksby inddrev noget vrag, som med sikkerhed menes at stamme fra Haabet, men ellers haves ingen yderligere efterretning om skibet eller dens 3 mand besætning og der blev ikke afholdt søforhør.
Forliset anmeldtes den 18. januar 1895.
- Hjertingfiskerne - Varde Folkeblad 27. dec. 1894
- Hjertingfiskerne - Varde Folkeblad 28. dec. 1894
- Den ene Side og Masten af Baaden „Haabet“ samt en del Fiskeredskaber er ilanddrevne paa Stranden fra Oxby til Skallingen - Thisted Amtsavis 29. dec. 1894
- Eftersøgningen efter Hjertingbaadene - Esbjerg Folkeblad 30. dec. 1894