Costas 1906 Bozcaada i Tyrkiet
4. feb. 1906 Costas[redigér | rediger kildetekst]
Ascupart / Pallas Costas af Piræus |
NHGR |
Pearse, Stockton |
Tees Built Ships |
1875-1906 (31) |
1329 brt. 2 d. |
Wrecksite |
Museet for Søfart |
Det engelske dampskib Ascupart solgtes 1895 til D/S Urania og omdøbtes Pallas, der år 1900 videresolgtes til Grækenland og omdøbtes Costas.
Der er uenighed om skibets sidste rejse i 1906, som ifølge en kilde skulle have gået fra Trieste ved Adriaterhavet til Alexandria i Egypten og videre til Liverpool, men strandede nord for Cape Malea (?), der skal være på Kreta, men snarere er sydøsthjørnet af Peloponnes.
Ifølge en anden kilde var skibet på vej fra Levanten (hvormed kan menes Alexandria) til Zante, som må være øen Zákynthos i det Joniske Hav, men beskadigedes ved stranding nær Dardanellerne, hvortil det indslæbtes til ophugning.
Endelig citerer wrecksite.eu en avis for at skibet var lastet med korn og blev stærkt beskadiget og læk ved stranding natten til 4. februar 1906 på Pedro Islet-klipperne på østsiden af Tenedos Island, som må være identisk med den tyrkiske ø Bozcaada i det Thrakiske Hav.
Bjærgningsdamperen Warren Hastings ankom og slæbte formentlig skibet til Dardanellerne, hvor det blev ophugget.