Christiane 1850 Tornby
24. dec. 1850 Christina[redigér | rediger kildetekst]
Christina af Malmø |
-1850 |
(31) kommercelæst |
(sundtold) |
Skibsvrag |
✝ 2 ♥ 3 |
Den skånske skonnert Christina/Christiane med skipper Jens Bruse afsejlede 21. december 1850 fra Grangemouth i Skotland lastet med 80 ton stenkul bestemt til hjemstedet Malmø, men strandede 24. december 1850 kl. 17.30 på Tornby Strand og straks efter knustes de 2 skibsbåde.
Fra kl. 21 begyndte skibet at hælde og kl. 1 lå det helt kæntret med masterne fladt ud af vandfladen. Den 5 mand besætning tilbragte derfor en frygtelig julenat klynget til vraget, idet de tillige med skibet snart hævedes og snart skjultes af brændingen.
Så snart det blev lyst druknede kokken i forsøg på at svømme i land og først kl. 8 om morgenen blev man på land klar over forliset.
Med stor anstrengelse og livsfare lykkedes det at bjærge skipperen og 2 mand i højst forkommen og udmattet tilstand, hvoriod jungmand Petterson intet foretog til sin egen frelse og da man anstrengte sig for at komme ham til hjælp, forsvandt han og druknede mellem skibets tovværk.
Jungmanden begravedes 1. januar i Asdal og strandauktion var allerede berammet til 3. januar.
Skipper Bruse betalte sidst sundtold 14. juli 1850 på vej fra hjemstedet til London med havre og lidt ærter.