Cathrina 1862 Skagerrak

Spring til navigation Spring til søgning

22. okt. 1862 Cathrina[redigér | rediger kildetekst]

Den hollandske galease Cathrina med skipper Pott var på vej fra Fredrikstad i Østfold til Delfzijl med trælast og befandt sig 22. oktober 1862 i Nordsøen (Skagerrak) 5 mil fra Skagen i synkefærdig tilstand uden master og spryd.

Først blev skipperen og en letmatros reddet af en hollandsk kuf ved hjælp af tovender som de gjorde sig fast til, hvorefter de kastede sig i søen uden de tilbageblevne vidste om de var blevet bjærget eller ej.

Forinden havde en anden kuf været på siden af skibet og senere en norsk bark uden at de gjorde redningsforsøg.

Endelig ankom galeasen Sex Søskende med skipper J. Andresen, som satte en båd med 2 mand i vandet, mens kun kokken og en mand blev ombord. Det lykkedes med stor fare at bjærge de 3 resterende, hvoraf den ene var styrmand Pott og en bror til skipperen. Styrmanden berettede at der også lå et andet skibsvrag på siden af Cathrina med bunden i vejret.

De 3 overlevende landsattes 26. oktober i Randers.