Castor 1896 Østgrønland: Forskelle mellem versioner

Spring til navigation Spring til søgning
mNo edit summary
mNo edit summary
Linje 13: Linje 13:
| død=25
| død=25
| {{gps|5|65|-36}}
| {{gps|5|65|-36}}
| ms=C-C.pdf
| ms=C
| grønl=SkibeiGroenlandsfarten.pdf
| grønl=SkibeiGroenlandsfarten.pdf
| skp=Arendal/ARN759OBSorensen/Tekster/ARN75918910100000%20CASTOR.htm
| skp=Arendal/ARN759OBSorensen/Tekster/ARN75918910100000%20CASTOR.htm

Versionen fra 8. dec. 2023, 21:55

otober 1896 Castor[redigér | rediger kildetekst]

Arendal-dampbarken Castor solgtes efter konkurs i 1893 til A/S Oceana i Sandefjord og deltog 1894 med kaptajn Morten Pedersen på hvalfanger C.A. Larsens første antarktiske ekspedition, som lededes fra dampbarken Jason, med yderligere deltagelse af skibene Herta og Ørnen, hvorved bl.a. Foyn-kysten og Robertson-øen opdagedes og udforskedes.

Castor solgtes februar 1896 til Grønlandske Handel som afløser for skruebarken Hvidbjørnen, der året før var havareret i Sydgrønland og hvorfra en del af besætningen hyredes til den første tur fra København til Qaqortoq/Julianehåb og retur marts-maj 1896.

Næste tur afgik 21. august fra København, men isforholdene forhindrede anløb i Ammassalik og der fortsattes til Julianehåb med ankomst 27. september og afgang 7. oktober, hvorefter det sås ud for Nanortalik i Sydgrønland og derefter forsvandt med 20 mand besætning og 5 passagerer ombord, bl.a. kaptajn Claus B. Sartor, og passagerne Claus Ringsted og Agnes Rassow og 2 børn (hendes søn Knud var ikke med og blev senere skuespiller og teaterdirektør).

Først i sommeren 1897 fik man vished for, at skibet ikke var overvintret i Ammassalik og man antog derfor at det var skruet ned af isen. Rygtet sagde, at skibet var brændt. Der havde været brand i dets kulbunkers på vej op til Grønland. Det viste sig dog, at skibet kortvarigt havde lagt til i Ammassalik.

Person