Capitaine Louis Malbert 1963 Kattegat ud for Varberg

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

30. dec. 1963 Capitaine Louis Malbert[redigér | rediger kildetekst]

Et fransk dampskib opkaldtes efter bjærgnings-kaptajnen Louis Malbert fra Brest.

Med kaptajn Joseph Huet var Capitaine Louis Malbert på vej fra Hartlepool til Århus lastet med kul da det 30. december 1963 ved 1-tiden i tåge kolliderede i Kattegat 6 sømil nord for Anholt Nord-fyrskibet med den modgående københavnske motortanker Rosborg, der var på vej fra København til Curaçao og tørnede ind i dampskibets bagbord side lige foran kommandobroen.

Af den 23 mand besætning reddedes 5 sig over på tankskibet inden skibene kl. 1.20 gled fra hinanden. Dampskibet ud i tågen og sank 6 timer senere på 54 meter vand 10 sømil sydvest for Varberg.

Den russiske damper Primorsk bistod i eftersøgningen, men der fandtes kun yderligere 10 overlevende, mens 4 frøs ihjel i en redningsbåd og 4 gik ned med skibet, deriblandt kaptajnen. En motorbåd fra Rosborg måtte også eftersøges, da den fik motorstop.

Skibsklokken og kompasset er hævet af dykkere.