Canso L-853 'Pluto' 11. dec. 1969 Kattegat ved Gilleleje

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

11. dec. 1969 Kattegat nord for Gilleleje[redigér | rediger kildetekst]

Et amfibiefly af typen Canadian Vickers PBV-1A Canso, bedre kendt under det oprindelige navn Consolidated PBY Catalina, blev 1947 anskaffet af Marinens Flyvevæsen fra Royal Canadian Air Force og overgik til Flyvevåbnets eskadrille 721 i Værløse.

Flyet lettede 11. december 1969 kl. 13.26 fra Værløse for at øve vandlanding i de sydlige Kattegat og første landing kl. 13.48 gik godt, men under næste forsøg 1 sømil ud for Gilleleje gik det på næsen og fyldtes hurtigt med vand. [1]

Af de 8 ombordværende lykkedes det chefpilot H.A. Bülow med et brækket ben i foden og 6 andre at redde sig ud gennem nødudgangene og op på vingen, hvorfra de bjærgedes af 2 sandpumpere og bragtes til Hillerød sygehus.

Liget af andenpilot Poul Richard Hansen fandtes 1½ time senere af søværnets svømmedykkere fastspændt i sit sæde og man mente han var omkommet ved sammenstødet mod vandet.

Ved landingen var en forhjulslem sprunget op, men om ulykken skyldtes fejl i lemmens låsemekaniske, kollision med en genstand på havet eller fejlbedømt landing var uklart.