Buenos Aires 1. maj 1940 Nordlige Kattegat

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

1. maj 1940 Buenos Aires[redigér | rediger kildetekst]

Det tyske fragtskib Melbourne tilhørte oprindeligt Deutsch-Australische Dampfschiffs-Gesellschaft, men beslaglagdes 1914 i Sydney og omdøbtes Boonah, der 1925 solgtes tilbage til Roland-Linie i Bremen og omdøbtes Witram, der året efter overtoges af Norddeutscher Lloyd og 1936 solgtes til Hamburg Südamerikanische Dampfschifffahrts-Gesellschaft og 1937 omdøbtes Buenos Aires.

Skibet deltog fra 7. april 1940 i Operation Weserübung som troppetransportskib og afsejlede 1. maj 1940 kl. 8 fra Ålborg mod Oslo i konvoj med Bahia Castillo og 2 andre tilsvarende skibe, men i Kattegat sydøst for Skagen blev de 2 nævnte skibe kl. 19.27 angrebet af 6 torpedoer affyret fra den britiske ubåd HMS Narwhal.

Flere flotiller skibe kom til undsætning og Buenos Aires kom på slæb efter V 1301, men kl. 22.45 sank det ved Herthas Flak på 27 meters dybde. Skibet skal have transporteret 1000 mand fra 2. Alpejæger-division, hvoraf ca. 20 mand omkom, ligesom alle 220 ombordværende heste omkom.

Det andet skib Bahia Castillo blev svært beskadiget slæbt til Frederikshavn.

I 1953 bjærgede vragfiskeren Sigurd Damgaard bl.a. 2 biler og skruen fra vraget.