Anna Willy 1909 Bjørnsknude

Version fra 12. jul. 2021, 18:20 af Ribewiki>Hp Ribewiki>Hp (Text replacement - "tons" to "ton")
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version → (forskel)
Spring til navigation Spring til søgning

15. okt. 1909 Anna Willy[redigér | rediger kildetekst]

Galeasen Anna Willy med skipper J. Thomsen afsejlede 13. oktober 1909 fra Nakskov lastet med 64 ton blod-melasse bestemt for hjembyen Vejle, men under tiltagende kuling med høj sø arbejdede skibet sig læk, da det 15. oktober kl. 13 befandt sig i Kattegat ved indsejlingen til Lillebælt mellem Bjørnsknude ved Juelsminde og Æbelø.

Kursen sattes mod Juelsminde som nødhavn, men trods stadig pumpning steg vandet så meget i rummet, at skibet forinden sank.

Den 2 mand besætning bjærgedes af motorfiskerbåden Juelsminde.

En del af ladningen og inventaret bjærgedes senere, men skibet blev vrag.