2 Brødre 1874 Smidstrup

Spring til navigation Spring til søgning

19. dec. 1874 To Brødre[redigér | rediger kildetekst]

Sluppen 2 Brødre med skipper Frederik Møller var på vej fra Vejle lastet med slibetræ (træstof) bestemt til papirfabrikken Strandmøllen ved Mølleåen nord for København, men efter en 2 uger lang rejse omkring i Kattegat strandede i snetykning 19. december 1874 ved 4-tiden ved Smidstrup vest for Gilleleje.

Om morgenen lå skibet med agterstævnen mod land og vandet stod over det meste af dækket. Den 3 mand besætning reddedes, men skibet blev fuldkommen vrag.

En del af rigningen og ladningen indkom med Svitzers bjærgningsdamper Skandinavien til København.