Maria 1523 Walcheren

Spring til navigation Spring til søgning

1518 Tallinn[redigér | rediger kildetekst]

Det store orlogsskib eller såkaldte hovedskib Maria menes bygget mellem 1510-14 i København under Kong Hans og sønnen Christian 2., sandsynligvis af samme bygmester Hans/Johan, der i 1510 færdigbyggede karavellen Engelen i Sønderborg. Om skibene som antaget var bygget på det nyetablerede orlogsværft EngelsborgSlotø i Nakskov Fjord er tvivlsomt.

I 1517 var Maria Christian 2.'s flagskib med Søren Norby på et mislykket togt mod Stockholm, hvorefter skibet under dårligt vejr søgte nødhavn i Tallinn/Reval.

Under kommando af Ove Vincentsen Lunge var Maria året efter på et nyt togt mod Stockholm, der endte med våbentilstand og på vejen hjem sloges skibet under storm helt ud af kurs og ankom 20. september 1518 til Reval, hvortil bygmester Hans sendtes for at forestå reparation, der omfattede kalfatring og udskiftning af stormasten, der ikke kunne fremskaffes i fuld længde og måtte erstattes af kortere stykker. Et nyt anker til skibet afsendtes 28. marts 1519 fra Danzig.

Et par østjyske kalkmalerier menes at forestille Maria i havsnød, således i Udbyneder kirke sydøst for Hadsund med den bedende konge ombord og i Ebeltoft kirke dateret til 1521 med skibet under varpning.

1523 Zeeland[redigér | rediger kildetekst]

Efter det Stockholmske Blodbad i 1520 flygtede den upopulære Christian 2. i 1523 med sin familie ombord på det mindre orlogsskib Løven fra København, men eskadren af ca. 18 skibe splittedes under storm i Skagerrak og var først i maj 1524 samlet i VeereWalcheren. Maria var da uheldig at løbe ind i dyndet ved Armoyen (?) i Zeeland og blev læk, men reddede sig senere ind til Veere.

Kongen var i pengeproblemer og 2. november 1525 meddeltes, at Maria var solgt til købmand Auguste Centurion fra Genova for så lidt som 4700 gylden, hvorefter skibets endelige skæbne ikke kendes.

1531 Farsund?[redigér | rediger kildetekst]

Der hævdes, at Christian 2. efter have fået udbetalt sin store medgift, havde Maria med i sin eskadre til Norge, hvor det var et af 2 større skibe, som i efteråret 1531 skal være forlist ud for Farsund vest for Lindesnes, hvorved krigskassen til aflønning af de 7000 lejesoldater uheldigvis også gik tabt.

Den norske forskningsgruppe Epoke har med bistand fra Sjøforsvaret og Søværnet i 2023 og 2024 eftersøgt vraget med moderne udstyr.

Bog

Tidsskrift

Nyere avis