Karen 1946 Rågeleje
23. marts 1946 Karen[redigér | rediger kildetekst]
Concordia Karen af Marstal |
OUQK |
Møller, Fåborg |
1896-1946 (50) |
115 brt. 1 d. 2 m. |
JMarcussen |
Museet for Søfart |
✝ 2 ♥ ? |
Motorskonnerten Concordia af Svendborg solgtes 1940 til Ærø og omdøbtes Karen.
Skibet var på vej fra Vejle til København lastet med brunkul og befandt sig øst for Hesselø, da der 23. marts 1946 kl. 6.15 konstateredes vand i lasten. Der pumpedes og skanseklædningen sloges ud i læ, så dækslasten kunne skylle overbord, men en sø skyllede jollen overbord og ved 9.30-tiden standsede motoren fordi vandet stod op til luftklapperne.
Der sattes sejl og straks sås land, men med 40° styrbord slagside var skibet næsten umanøvredygtigt så ankrene kastedes. De holdt ikke, så kl. 10.45 tog agterskibet grunden og kastedes tværs, så skibet fyldtes med vand og blev stående ud for Nordsjællands vestkyst ved Rågeleje.
Styrmanden og ungmanden druknede under forsøg på at svømme i land, hvorfra strandingen ved 12.30-tiden observeredes. Kl. 14.30 var resten af besætningen bjærget med redningsstol.