Hunter E-417 14. juni 1966 Vadehavet
14. juni 1966 Vadehavet ud for Kongeåen[redigér | rediger kildetekst]
E-417 |
Hawker Hunter F-51 |
1956-1966 |
Skrydstrup eskadr. 724 |
Aviation Safety |
Et Hawker Hunter jetfly fra eskadrille 724 i Skrydstrup lettede 14. juni 1966 sammen med 4 andre fly på en målslæbningsøvelse ved skydeområdet ved Rømøs nordspids, men inden skydningerne kom i gang fik flyet problemer med den hydrauliske styring og måtte styres manuelt.
Det hydrauliske system trådte atter i funktion for kort efter under en vending på ny at svigte. Flyet vendte da bunden i vejret og det lykkedes ikke piloten at få det på ret køl, så han udløste i 500 meters højde katapultsædet med hovedet nedad.
Flyet styrtede ned i et lavvandet mudret område et par km fra Kongeåens udmunding, omtrent øst for Fanøs sydspids.
Den 23-årige flyverløjtnant Jan Madsen opsamledes af en speedbåd fra enten Rømø eller Sønderho og hentedes af en Sikorsky S-55 helikopter fra Skrydstrup ind til Esbjerg, hvor han ved undersøgelse på centralsygehuset viste sig at have fået brud på en lænde-ryghvirvel.
Helikopteren, som havde udløst sine pontoner, var under redningen ude for en farlig situation, hvor den var ved at dyppe halen i vandet.
- Mystik om flystyrtet - Hejmdal 15. juni 1966
- Skrydstrup-piloten kan ikke forklare havariet - Sønderjyden 15. juni 1955
- Jet-ulykken ved Rømø - Vestjysk Aktuelt 15. juni 1966
- Jet-mystikken løst - Vestjysk Aktuelt 17. juni 1966