HG.68 Jørgen Brinch 1954 Agger

Spring til navigation Spring til søgning

21. marts 1954 Jørgen Brinch[redigér | rediger kildetekst]

Fiskekutteren HG.68 Jørgen Brinch afsejlede 20. marts 1954 kl. 18.40 fra Bløden Grund 215 sømil sydvest for Hanstholm mod Hirtshals lastet med 25 ton sild. Næste dag blev der ind imellem tæt tåge og kl. 19 loddedes 30 meter vand, men kl. 19.45 tog den grunden. Der telegraferedes til redningsskibet Vestkysten i Thyborøn efter hjælp, men hvor kunne ikke oplyse, da intet fyr var blevet set.

Den 4 mand besætning forsøgte derpå på selv at komme i land, men kæntrede 2 gange med skibsjollen og blev ombord. Strandvagten signalerede kl. 21 med blålys, at de var blevet set, hvorefter han tilkaldte redningsvæsenet i Vester Agger. Det havde vist sig, at kutteren var strandet 200 meter fra land ud for Trædholm Bakker 4 km nord for Agger og ½ sømil syd for Lodbjerg Fyr.

Vognen med redningsbåden fra Agger kørte fast i snedriverne mange gange og nåede frem ved 23-tiden, hvorefter besætningen hentedes i land.

Efter ca. 10 ton fisk var kastet overbord bragtes kutteren 23. marts flot af Svitzers Mimer og ind til Thyborøn, hvor den kom på bedding.

Senere var kutteren under adskillige navne hjemmehørende i Hirtshals indtil den 1988 kom til Ærø og ombyggedes til lastskib.

Tidsskrift