Essea 1883 Svinkløv
30. aug. 1883 Essea[redigér | rediger kildetekst]
Essea af Hamborg |
-1883 |
42 kommercelæst |
✝ 2 ♥ 2 |
Kuffen Essea/Essex med skipper Backsen/Bocksen/Boïksen (fra Altona) var på vej fra Halmstad til hjemstedet Hamborg lastet med brosten i kvadreret granit, da den under vestlig storm pga. fejlbestik med sydlig kurs 30. august 1883 ved 2-tiden indstrandede ud for Svinkløv på inderste revle.
Ved indstrandingen faldt en matros faldt overbord og forsvandt, men redningsvæsenet fra Slettestrand rykkede ud med raketapparatet, der i første forsøg fik forbindelse.
Dermed reddedes ved 7-tiden styrmanden og skipperen, hvor sidstnævnte under oliekappen gemte sin livløse 5-årige søn Julius, der var blevet purret ud fra sin køje midt under strandingen og efter 4 timer på dækket var død af kulde og afkræftelse i sin fars arme. Han blev 2. september begravet på Hjortdal kirkegård.
Der afholdtes strandauktion 29. september over bjærget inventar og vraget, som stod under vand med iværende ladning kvadrede brosten, hvoraf 10 stk. var bjærgede.
Hjortdal kirkebog & avisartikler
- Kuf „Essex“, Kapt. Backsen af Hamborg paa Reise fra Halmstad til Hamborg ed en Ladning Brosten, ... - Thisted Amtsavis 1. sep. 1883
- Ud for Thisted er strandet Kuf „Essea“, ... - Holstebro Dagblad 3. sep. 1883
- Strandingsauktion - Thisted Amtsavis 19. sep. 1883
Nyere avis