Anna Catharina 1880 Østersøen ved Møn
19. okt. 1880 Anna Catharina[redigér | rediger kildetekst]
Anna Catharina af Lybæk? |
-1880 |
☹☹ |
Dampskibet Hansa fra det Lybæk-Peterborgske dampskibsselskab var i Lybæk under indladning af 282 tønder (glas-balloner pakket i kurve) benzin bestemt for Liepāja/Libau, og havde indtaget 19 tønder i det underste rum og 23 på overdækket, da der 13. august 1880 om morgenen gik ild i en af ballonerne på agterskibet. Mindst 1 eller muligvis 3 druknede, da de sprang i vandet og ved senere eksplosion kvæstedes mange brandfolk af glassplinter og alvorlige brandsår.
Efter katastrofen vovede ingen at indtage benzin som ladning, men i starten af oktober lykkedes det firmaet Wm. Minlos at overtale skipper Raddik på sejlskibet Anna Catharina/Katharina/Cathrine at befordre restladningen, der skulle til Riga.
Ved Klintholm Havn på Sydøstmøn observeredes 19. oktober ved 22-tiden brand i et skib i Østersøen ca. 4 sømil fra havnen og fra tid til anden hørtes heftige eksplosioner, der lød som fjerne kanonskud. Ved 22.30-tiden var ilden stærkest, men henved kl. 23 var alt forbi.
Vraget drev i land på Møn og viste sig at være Anna Katharina, af hvis besætning ingen overlevede.
Samtidig avis
- Imorges Kl. 8 fandt en Benzinexplosion Sted paa den i Havnen liggende Damper «Hansa» - Fædrelandet 14. aug. 1880
- Skibsbranden i Lybæks Havn - Nationaltidende 18. aug. 1880
- Fra Klintholm Havn saas ifølge „Møns Folkebl.“ i Tirsdags Aftes (den 19. ds.) imellem Kl. 10 og 11 et brændende Skib - Nationaltidende 23. okt. 1880
- „Lübeck Ztg.“ melder om en forfærdelig Ulykke, som er passeret i Østersøen - Horsens Avis 1. nov. 1880
- Lübecker Zeit. bringer nærmere Meddelelse om det Skib, hvis Brand forleden iagttoges fra Klintholm paa Møen - Stubbekøbing Avis 6. nov. 1880