Wagrien april 1801 Sydlige Middelgrund
Wagrien[redigér | rediger kildetekst]
| Wagrien |
| Krabbe, Nyholm |
| 1775-1801 (26) |
| Frederik C. Riisbrigh |
| 1010 læst 2 d. 3 m. 52 k. |
| Orlogsbasen |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| Wrecksite |
| ✝ 21+7 ♥ 272 (35 sårede) |
| 3 ⛵ |
Byggeriet af orlogsskibet Wagrien begyndtes 1772 på Nyholm med stabelafløb 1773 og 1775 aflevering til Flåden med normereret besætning 559 mand og 64 metalkanoner.
I 1782 var skibet konvojfører til Nicobarerne medbringende 32 soldater og løjtnant Thomas Chr. Stibolt, som hjemvendt skrev et promemoria til Kommercekollegiet om turen.
2. april 1801 Kongedybet mellem Rendsborg og Prøvestenen[redigér | rediger kildetekst]
Under slaget på Reden 2. april 1801 anvendtes det på søndre flanke i Kongedybet som blokskib bestykket med 26 stk. 24-pundige og 26 stk. 18-pundige kanoner og 425 mand besætning.
Ifølge kaptajn Frederik C. Riisbrighs dagbog kom skibet kl. 10 i kamp med de britiske linjeskibe Isis og Bellona. Da den nordfor liggende kavaleripram Rendsborg hen mod middag trak sig ud af kampen halede dens angriber sig ind på sine ankre og angreb Wagrien uden det var muligt at svare igen. Desuden lagde fregatten La Desirée sig ved Prøvestensgrunden og beskød forind, så 2 kanoner demonteredes på bakken. Ved 13-tiden angreb også 2 brigger sydfra med hver 18-kanoner.
Wagrien forsvarede sig til kl. 14.30, hvorefter så mange som muligt, 142 mand, gik i barkassen og chaluppen og indkom til Batteriet Quintus. Tilbage blev på tømmermændene med ordre at fornagle de sidste 3 brugelige kanoner og kirurger tik de sårede. Første da også Prøvestenen kl. 15.15 overgav sig blev flaget strøget. Riisbrigh traf prinsregenten på Kastelsvolden og meddelte tildragelserne.
april 1801 Sydenden af Middelgrunden[redigér | rediger kildetekst]
Efter overgivelsen blev Wagrien afbrændt af fjenden ved sydenden af Middelgrunden og kaldt vrag III, som endnu stod på sin plads i februar 1802, efter at de nordligere vrag II Prøvestenen og vrag I Jylland var forskubbede af havisen.
Som hædersbevisning uddeltes guldmedalje til kaptajn F.C. Riisbrigh, sekondløjtnant C.H. Henne (kaldet Frederikshavn havns skaber), sekondløjtnant G. Hagerup og månedsløjtnant P. Groth.
I 1808 rapporteredes, at vrag III stod på sin køl på 6 favne vand i nordvest-sydøst retning med 3 favne vand over stævnene. Ved undersøgelsen i 1846 blev vraget ikke nævnt.
- Mindeskrift i Anledning af Hundredaarsdagen for Slaget paa Reden den 2. April 1801, af P.C. Bundesen, Tidsskrift for Søvæsen 1901, s. 173 [1]
- Vragene i Øresund af danske krigsskibe fra 1801 og 1807, af Hansen & Bjerg, Marinehistorisk Tidsskrift 1974
- Modtagerne af medaljen for slaget på Reden 2. april 1801, af Peter J. Jørgensen (1976)