Vigilant 19. jan. 1916 Hebriderne

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

19. jan. 1916 Vigilant[redigér | rediger kildetekst]

Marstal-skonnerten Vigilant med skipper C. Jacobsen afsejlede 16. december 1915 fra Gøteborg med 60 stander trælast bestemt for Rabat i Marokko, men efter længere tids stormvejr i den østlige Nordatlant, hvor skibet lå underdrejet ramtes det 19. januar ved 15-tiden af en svær brodsø over forskibet, hvorved sprydet brækkede.

Efter nogle timer gik hele forrigningen overbord og i løbet af natten søndersloges redningsbåden og rorstammen brækkede.

Skibet blev læk og ⅔ af dæksladningen kastedes overbord.

Sådan drev skibet nordover indtil 2. februar, da den 5 mand besætning bjærgedes over på den franske panserkrydser Artois vistnok på en position 80 sømil fra Butt of Lewis på nordenden af de Ydre Hebrider.

Den 4. februar lykkedes det krydseren at tage skibet under bugsering, så det 6. februar om eftermiddagen kunne ankre ved Stornoway og 15. marts blev det endelig indbragt dertil og kondemneret.

Skibet blev genopbygget som Crest af Dublin.