Vier Geschwister 1842 Broens Rev ved Snogebæk

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

1. nov. 1842 Vier Geschwister[redigér | rediger kildetekst]

Den hannoveranske kuf Vier Geschwister med skipper J.W. Keppel var på vej fra Kønigsberg til England lastet med oliekager, da den i mørkt og stormfuldt vejr 1. november 1842 om aftenen indstrandede på Broens Rev syd for fiskerlejet Snogebæk.

Næste middag så fiskerne 4 mand i vantet, da brændingen skjulte skroget, og de forsøgte da med fiskerlejets i 1822 anskaffede redningsbåd at bjærge de ulykkelige, men den fyldtes af en styrtsø og kæntrede, så alle 5 deri værende druknede.

Under vedvarende nordøstenstorm drev kuffen længere ind mod kysten, så søen ikke brød så voldsomt over den. Man så da kun 3 mand ombord.

Først da vinden 4.-5. november lagde sig noget reddedes ved hjælp af liner den 4 mand besætning, som i de skrækkelige dage havde fristet livet på en ynkelig måde. Skibet blev vrag.