Trefoldigheden 1676 Københavns Havn
Trefoldigheden på commons
Kolberger Heide medalje
1. juli 1644 Kolberger Heide (Kiel Bugt)[redigér | rediger kildetekst]
| Trefoldigheden |
| Neustadt |
| 1644-1676 (32) |
| 1300 brt. 44 k. |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
Orlogsskibet Trefoldigheden blev bygget 1639-1642 på Albert Baltser Berns og svogeren Leonhard Marselis' værft ved Neustadt i Vagrien (Østholsten) af en skibsbygmester fra Lybæk med ukendt navn.
Derefter ombygget af den skotske bygmester James Robbins, vistnok på Hovedøen i Oslofjorden, så skibet januar 1644 stod færdigt med en længde 44,5 m., bredde 11,3 m., vægt 1.300 ton og med 44 kanoner på 2 dæk, ¾-kartover (18 kg) underst og ½-kartover (12 kg) øverst, med mulighed for 14 ekstra lette kanoner, og med en besætning på 300 mand.
Som nybygget deltog det 14. maj 1644 som Christian 4.'s admiralsskip i slaget i Listerdyb mod den hollandske hjælpeflåde, der var hyret af den hollandsk-svenske købmand og kanonproducent Louis de Geer og under ledelse af Martin Anckarhjelm.
Det var igen Christian 4.'s admiralsskip i søslaget på Kolberger Heide 1. juli 1644 mod den svenske flåde under ledelse af Klas Fleming.
Skibet havde 44 store kanoner og 22 lette, da det i september 1657 deltog i slaget ved Falsterbo. Det deltog indirekte 1658 i slaget i Øresund og slogedes i første række 30. april 1659 i slaget i Femern Bælt ved Rødsand.
I forbindelse med at en nederlandsk flåde brød den svenske blokade var Willem van de Velde i starten af november 1658 i København, hvor han menes at have lavet 2 tegninger af Trefoldigheden.
- Samtidige illustrationer af danske 1600-tals orlogsskibe, af Niels M. Probst, Marinehistorisk Tidsskrift 1984-3
13. okt. 1676 Københavns Havn[redigér | rediger kildetekst]
Da skibet var en dårlig sejler blev det efter freden 1657 udlagt som vagtskib ved bommen til Københavns Havn og atter gjort sejlklart 1666, men var skrøbeligt og blev derefter brugt som salutbatteri.
Under den Skånske Krig brændte det 13. oktober 1676 sammen med flere andre skibe, formentlig ved et uheld, og lå endnu 1702 som vrag ved bommen.