Thunderjet KP-Y 11. juni 1958 Ålborg Bugt

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

11. juni 1958 Ålborg Bugt ud for Øster Hurup[redigér | rediger kildetekst]

En formation af 4 Republic F-84 Thunderjet fra flyvestation Karup var 11. juni 1958 på en træningsflyvning i 6 km højde og passerede kl. 10.45 kystlinjen syd for Hals på østlig kurs, hvorefter det bagerste fly i ubemærkethed forsvandt, muligvis fordi piloten havde mistet bevidstheden pga. iltmangel.

Fiskeren Edvard Hansen fra Øster Hurup så flyet falde i Ålborg Bugt 4-5 sømil fra kysten, men eftersøgningen koncentreredes fejlagtigt længere ude i Kattegat, hvor der fandtes en olieplet, og først da fiskeren næste morgen udpegede stedet opdagede en helikopter en faldskærm i vandet..

Ved middagstid konstaterede en dykker vragets position og i løbet af eftermiddagen bjærgedes de fleste vragdele. Først da motoren om aftenen løftedes op dukkede liget af den 22-årige flyverløjtnant Åge Høy Pedersen fra Stauning op.