Stirling 1920 Tees Bay

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

12. dec. 1900 Grangemouth[redigér | rediger kildetekst]

Stålskonnerten Stirling afsejlede 1. december 1900 fra Fécamp lastet med 200 ton flintesten bestemt for Grangemouth og lå for anker på Grangemouths Red inderst i Firth of Forth med klart brændende ankerlys, da den 12. december kl. 20 blev påsejlet i stævnen af den fra Grangemouth kommende Glasgow-damper Perseverance.

Da skonnerten straks sank reddede styrmanden og 2 mand sig ved at springe over i damperen.

Derimod var skipper S.F. Nielsen og 2 mand til køjs og måtte i det blotte undertøj søge tilflugt i rigningen og videre over i skibsjollen, da den flød op. De blev 1½ time senere optaget af den tyske damper Rabenstein og landsat i Bo'ness.

Vraget blev 1901 hævet, solgt og repareret.

28. jan. 1920 Tees Bay[redigér | rediger kildetekst]

Skibet var i England hjemmehørende i Hull, Grimsby og vistnok til sidst Newcastle upon Tyne og fik 1919 installeret motor.

Motorskonnerten var på vej fra fra Tyne til Antwerpen, da den 28. januar 1920 sank i Tees Bay lige i indsejlingen til Middlesbrough tæt ved kysten.