Sterling OY-EAP 13. april 1963 Københavns Lufthavn

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

13. april 1963 Københavns Lufthavn[redigér | rediger kildetekst]

Sterling Airways-flyet OY-EAP af typen Douglas DC-6B Super Cloudmaster var et 4-motors propelfly bygget af den amerikanske flyfabrikant Douglas i 1952 til Swissair, som sammen med søsterflyet OY-EAN den 16. juni 1962 købtes af Sterling Airways. Flyet havde tankkapacitet til transatlantisk flyvning og var luksusindrettet med sovepladser. [1] [2]

På en overførselsflyvning med 3 besætningsmedlemmer ombord fredag nat mellem 12. og 13. april 1963 fra Las PalmasGran Canaria og efter mellemlanding i Barcelona havarerede flyet kl. 4.04 under landing i Kastrup.

Umiddelbart før passage af de første landingslys i syd på den syd-nordgående bane, satte piloten flapsene på fuld kraft, hvorved flyet nåede ned omkring 200 km/t i temmelig lav højde, hvor det lå temmeligt uroligt, hvorfor piloten et par hundrede meter før banetærsklen opgav at lande, gassede op, trak landingsstellet op og minimerede flapsene mens han styrede med krængeroret, men da var det for sent og flyets højre vingespids ramte jorden 80 meter til højre for centerlinjen 200 meter efter tærsklen, hvorefter flyet røg i græsset og havarerede.

Som årsag til at flyet blev ukontrollabelt nævnes, at yderste højre motor under indflyvningen havde været ude af drift og flyet var nået ned i en kritisk lav fart, hvor aktivering af flaps på daværende position, ikke berettigede en sådan disposition. Den svenske pilot Gösta Ivarsson fik foreløbig sit certifikat suspenderet.

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

w:de:Liste der von der Swissair verwendeten Flugzeuge und Flugzeugtypen

  1. Swissair Douglas DC-6 - swissair00.ch
  2. Fleet - Douglas DC-6 - sr692.com