Skolma 1929 Ypnasted

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

16. jan. 1929 Skolma[redigér | rediger kildetekst]

Det norske dampskib Skolma med kaptajn E.I. Eliassen afsejlede 11. januar 1929 fra Riga med 755 stander trælast og bunkrede kul i Danzig inden der fortsattes mod Manchester, men måtte ligge underdrejet i Østersøen pga. nordnordvestlig storm med snetykning, inden der natten til 16. januar 1929 fortsattes.

På nattevagten havde 2. styrmanden Christiansø og fra kl. 3 Svaneke fyr i sigte, men ved vagtafløsningen kl. 4 oplyste han ved en fejl til 1. styrmanden at være tværs af Hammerodde Fyr i 3 sømil afstand.

Efter at fyret kl. 4.20 tabtes af sigte tog skibet kl. 4.45 grunden 250 meter fra land mellem Ypnasted og BølshavnBornholms nordkyst.

Den 24 mand besætning blev samme eftermiddag reddet ved hjælp af raketapparat, mens skroget var ved at brække over.

Der afholdtes strandauktion 10. april 1929 og 1937 solgtes skroget til ophugning på stedet.

2. styrmanden blev idømt en bøde for forsømmelighed.

Redningsmandskabet belønnedes med sølvmedaljen for edel dåd.

Tidsskrift