Skibsforlis under Store Nordiske Krig
Store Nordiske Krig 1700-1721[redigér | rediger kildetekst]
7. august 1704 Slaget ved Orford Ness[redigér | rediger kildetekst]
| Öland |
| G. Roth, Kalmar |
| 1681-1705 (24) |
| 1025 rt. 3 m. |
| Three Decks |
| ✝ (20) |
Under den store Nordiske Krig afsejlede 22. juli 1704 (svensk kalender) fra Marstrand en konvoj af 24 svenske handelsskibe ledsaget af linjeskibet Öland mod Holland, hvor 14 af handelsskibene nåede i havn.
Den 28. juli/7. august (svensk/gregoriansk kalender) om formiddagen indhentedes i farvandet mellem Holland og England 8 af handelsskibene og Öland af en overlegen britisk flotille ledet af W. Whetstone på et fregat-flagskib ledsaget af 8 linjeskibe, men da svenskerne mod briternes forventning ikke ville stryge flag, sendtes fra Öland en slup over til HMS Worcester, hvor en løjtnant forklarede, at dertil havde hans kommandør Gustaf Psilander ingen ordre fra kong Karl 12., så det ville ikke komme til at ske.
Inden sluppen nåede tilbage til Öland var slaget ved Orford Ness igang, hvilket resulterede i 16 døde og 37 kvæstede på Öland og konvojen måtte overgive sig og blev beslaglagt.
Efter en måneds fangenskab, tilbagelevering af røvede værdier og nødtørftig reparation ved Themsens Munding, sejlede Öland sammen med 9 frigivne handelsskibe hjemad i starten af november 1704, men svær storm tvang dem til at holde ind ved Norge og blive der julen over.
25. jan. 1705 Skagens Rev (eller Råbjerg)[redigér | rediger kildetekst]
Den 14./24. januar afsejlede skibene fra Norge vistnok lastet med 56 kanoner, men næste nat gik Öland på grund ved Skagen (på Skagens Rev eller ved Råbjerg).
I 3 dage forsøgte man at få skibet fri af sandet. En båd med 20 vistnok ikke helt ædruelige søfolk fra skibet forulykkede, så de druknede.
Efter de fleste af mandskabet var sendt hjem, blev Psilander og et dusin mænd ved Skagen og sørgede for at få bjærget, hvad bjærges kunne, heriblandt kanonerne på øverste kanondæk.
Rester af vraget skal ligge på stedet endnu.
- http://popularhistoria.se/krig/befalhavare/kaptenen-som-vagrade-stryka-flagg
- http://members.tripod.com/Bengt_Nilsson/Marinhistoria/psilander.htm
- http://sok.riksarkivet.se/sbl/mobil/Artikel/7415
- Illustrerad Svensk sjökrigshistoria, af Gunnar Unger (1909)
- http://fatburen.org/jan-erik.karlsson/oland1.htm
Maleri af Carl Neumann på commons
Maleri af Chr. Mølsted
Maleri af Søren Brunoe
4. okt. 1710 Dannebroge[redigér | rediger kildetekst]
| Dannebroge |
| Span, Nyholm, Kbh. |
| 1692-1710 (18) |
| (I live under water) |
| Orlogsbasen |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| Vragguiden |
| VW Bluelady |
| Wrecksite ☹ |
| Video: [1] [2] [3] [4] |
| ⚓55°29.46'N 12°30.07'Ø 🥽 |
| ✝ (594) ♥ 9 |
Linjeskibet Dannebroge med Ivar Huitfeldt deltog under den store Nordiske Krig i søslaget i Køge Bugt den 4. oktober 1710 mod Svenska flottan, hvor den med 82 kanoner, heraf 78 af bronze, kom i brand og sprang i luften.
Der var op mod 600 omkomne og der reddedes vistnok 9 overlevende.
Admiral Ulrik Christian Gyldenløve på flagskibet Elephanten skrev næste morgen: [5]
I den tid, vi saaledis stod over imod fienden, hendte det sig at den Svensche General begyndte at fyre paa skibet Dannebroge, hvilket var noget til louvart op; det samme giorde og nogle andre svensche; mens da skibet Dannebroge havde skiødt nogle skud igien, skeede den ulyckelige hendelse, at skibet, jeg troer ved ilden af hans egne stycker, kom udi brand, og brendte saa en stoor Deel deraf bort, indtil det omsider sprang i Luften, og troer jeg neppe, at et eniste mennische er bleven salvered
Vraget ligger på 9 meter dybde, hvorfra Svitzer optog kanoner til Langelinie-monumentet rejst 1886.
- http://hersdorf.dk/2011/08/dannebroge#1
- http://tv2lorry.dk/region-hovedstaden/her-ligger-de-mest-spektakulaere-skibsvrag-og-her-er-historien-bag
- Østen Hansen - Langelandsk bådsmand på ”Dannebroge” 1710, af Ole Nederland, Marinehistorisk Tidsskrift 1980-2
- Dannebroge 1710 - baggrunden for et projekt om vraget i Køge Bugt, af Jørgen Christoffersen, Marinehistorisk Tidsskrift 1987-3
- Nyt om vraget af orlogsskibet Dannebroge, af Jørgen Christoffersen, Maritim Kontakt 14/1990, s. 55
- Dannebroge 1692-1710. Forlis, arkæologiske undersøgelser og byggeprincipper, af Claus Rohden Olsen, Maritim Kontakt 32/2009, s. 55
13. aug. 1711 Slesvig[redigér | rediger kildetekst]
| Slesvig |
| Schudt, Bremerholm |
| 1685-1711 (26) |
| Dykkepedia |
| Three Decks |
| 59.169°N 10.71°Ø 🧭 |
| Video: [6] |
| ✝ 289 ♥ 1 |
Den danske orlogsfregat Slesvig eller Schleswig blev efter den dansk-norske indtræden 1709 i den store Nordiske Krig overflyttet fra Øresund-eskadren til Nordsø-eskadren i 1710.
Skibet deltog i de indledende manøvrer i det 7.500 mand store dansk-norske indfald kaldet Løvendalfejden i Bohuslen i august-september 1711, men under stormvejr gik det tabt i den ydre Oslofjord allerede 13. august, hvorved 289 orlogsfolk skal have mistet livet og kun 1 overlevede.
Eskadrechef Hans Knoff meddelte statholder Woldemar Løvendal om tabet på et møde den 1. september, hvor han forklarede at skibet ikke egnede sig til skærgårdssejlads. Vanskelighederne med forsyningerne afgjorde felttogets begrænsede og mislykkede omfang.
Vraget genfandtes 1956 sydvest for Søndre Missingen på 5-30 meters dybde, hvor der ikke er meget mere tilbage end et stort anker og en del kanoner, hvoraf nogle er hævet.
8. sep. 1712 Heyeren[redigér | rediger kildetekst]
| Heyeren |
| Bremerholm |
| 1683-1712 (29) |
| 24 k. |
| Sort Registrant |
| Three Decks |
| ✝ (34) ♥ 80 |
Fregatten Heyeren/Hejren/Blaahejren med kaptajn J. Rosenpalm var i duel med det svenske orlogsskib Frederica Amalia og jagede den mindre svenske fregat Phoenix bort, inden den selv 8. september 1712 blev skudt i sænk i Præstø Fjord af den svenske fregat Hvita Örn. [7]
80 mænd reddedes af et svensk skib ud af normeret besætning på 114.
7. april 1715 Dorothea[redigér | rediger kildetekst]
Galioten Dorothea var et transportskib, som 7. april 1715 grundstødte ved Wismar og blev stukket i brand af svenskerne, men en del af ladningen blev reddet af fregatten Gravensteen. [8]
20. april 1715 Hercules[redigér | rediger kildetekst]
Det kongelige koffardiskib Hercules blev taget og opbrændt af fartøjer fra fregatten Hvita Örn og Göteborg under Langeland 20. april 1715. [9]
24. april 1715 Søslaget ved Femern[redigér | rediger kildetekst]
Svenskernes flagskib Prinsessan Hedvig Sofia gik tabt og vraget genfandtes 2008 af tyske dykkere.
Danskerne erobrede de svenske orlogsskibe Nordstjernan, Södermanland, Göteborg og Vita Örn, hvoraf sidstnævnte overtoges af Peter Wessel Tordenskiold.
maj 1718 Snarensvend[redigér | rediger kildetekst]
| Snarensvend |
| Schudt |
| 1683-1718 (35) |
| 2 m. 12 k. |
| Three Decks |
Snauen Snarensvend med den norske premierløjtnant Andreas Henrik Stiboldt blev af en fjendtlig overmagt i maj 1718 jaget på grund i Storebælt, hvor den af sin egen besætning blev ødelagt.
Da efterretningen herom nåede København sendtes orlogsskibet Nellebladet ved ordre af 26. maj til bæltet for at bortjage de fjendtlige fregattter og små fartøjer, som gjorde farten der usikker.
Stiboldt stilledes for en krigsret, men blev frikendt.