Scapa Flow 14. nov. 1942 Nordatlanten ud for Vestafrilka

Spring til navigation Spring til søgning
Den printbare version understøttes ikke længere, og har muligvis nogle renderingsfejl. Opdater venligst din browsers bogmærker og brug i stedet din browsers standard printfunktion.

14. nov. 1942 Scapa Flow[redigér | rediger kildetekst]

Deutsch-Australische DG-dampskibet Lübeck overtoges 1919 af Shipping Controller og solgtes først til England og senere til Skotland inden det 1938 kom til Finland og omdøbtes Anja.

Skibet blev i Baltimore 27. december 1941 beslaglagt af US Maritime Commission og overladt til War Shipping Administration, der registrerede det under bekvemmelighedsflag i Panama med navn Scapa Flow.

I oktober 1942 indtog skibet i Takoradi i Ghana ladning af 4500 ton mangan-malm og i Liberia 1500 ton latex i tønder og 500 ton gummi i baller, inden det fra Freetown i Sierra Leone skulle afgå i konvoj via Trinidad til Baltimore.

Imidlertid opdagedes ulmende brand i kulladningen, så konvojdeltagelsen aflystes og med forsinkelse kom Scapa Flow 8. november afsted og efterlodes nogle dage senere ueskorteret.

En dampkedel var taget ud af drift og under reparation, så farten var nedsat, da skibet 14. november 1942 kl. 11.37 opdagedes af den tyske ubåd U 134 (Schendel), som efter indhentet tilladelse fra den tyske overkommando kl. 16.58 ramte skibet med 2 torpedoer, så det sank i løbet af et minut 350 sømil sydvest for Kap Verde.

Af de ombordværende 60 personer, hvoraf 47 var besætning og 13 skytter, omkom 33, deriblandt 6 vagthavende skytter, da dækket brast ned over dem, og af ukendte årsager også alle vagthavende officerer inklusiv kaptajn Samuel Newbold Mace.

Da ubåden efter 3 kvarter kom til overfladen var den i kontakt med 23 overlevende i redningsflåder og gav dem en kasse med forbindinger. Alle 4 træredningsbåde var ødelagte, men en vandfyldt stålbåd overtaget fra et andet skib var efter reparation brugelig og i den samledes næste morgen 27-28 overlevende.

Under ledelse af den sønderjyske 3. styrmand Niels Ole Kiil samledes mest mulig proviant over i båden, der satte kurs mod Kap Verde. Vinden løjede af og i bagende solskin indførtes vandrationering.

Endelig den 1. december opdagedes båden af en vestgående konvoj ledsaget af HMS Armeria, der opsamlede de 27 overlevende og returnerede til Freetown, hvorfra de med motorskibet Largs Bay 15. januar ankom til New York.

Tidsskrift